Annonce
Sport

Tidligere idrætschef: Dansk Tour-start-budget er latterligt

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tidligere Team Danmark-direktør mener ikke, at Tour-starten i Danmark kan afvikles for 90 millioner kroner.

Dybt utroværdigt og latterligt.

Sådan lyder kritikken fra tidligere direktør i Team Danmark Michael Andersen ifølge B.T. om budgettet for Tour de France-starten i Danmark i 2021.

Han har mange års erfaring med økonomien omkring store sportsbegivenheder og mener langt fra, at de 90 millioner kroner, som arrangørerne har forudsagt, at eventet vil koste, vil række.

- Jeg er helt overbevist om, at udgifterne kommer op på 225-275 millioner kroner. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Det er helt latterligt.

- Det minder om Melodi Grand Prix-skandalen. Så koster det pludseligt 100 millioner kroner mere, fordi man har underestimeret. Og det her er underfinansiering, det er der ingen tvivl om. Det er dybt utroværdigt, siger Michael Andersen til B.T.

Også sportsøkonom Kenneth Cortsen siger til avisen, at budgettet ikke er realistisk, og at der for eksempel ikke er sat penge af til politi, sikkerhed eller lukning af Storebæltsbroen, hvor en af etaperne skal gå over.

- Budgettet holder ikke - ikke ud fra de tal, jeg har set. Det håber jeg, at deltagerne er bevidste om. Der kommer mange følgeomkostninger, siger han.

Det er et fælles selskab, Grand Départ Copenhagen Denmark 2021, bestående af Erhvervsministeriet og de fem kommuner, som løbet kommer igennem, der står bag størstedelen af finansieringen.

Det drejer sig om Københavns, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg Kommune. Hvis budgettet ikke holder, er det selskabet, der bærer risikoen.

Alex Pedersen, der er ansat som direktør for Grand Départ Copenhagen Denmark 2021, indrømmer, at han ikke har et overblik over, hvor stor den samlede regning for Tour-starten bliver, men han mener ikke, at arrangørerne har meldt noget forkert ud.

- Der kommer yderligere omkostninger. Det har vi aldrig lagt skjul på over for kommunerne. Men i Danmark er der ikke tradition for, at man tager politi og sikkerhed med i den her slags beregninger. Derfor er det ikke med i budgettet, siger han til B.T.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce