Annonce
Udland

Tidligere Interpol-chef erklærer sig skyldig i Kina

Tidligere interpolchef erklærer sig skyldig i anklager om korruption ved retsmøde i det østlige Kina.

Kina har indledt en retssag mod den tidligere Interpol-chef Meng Hongwei, som ved det første retsmøde i sagen mod ham erklærede sig skyldig i at have modtaget 2,1 million dollar (omkring 14 millioner kroner) i bestikkelsespenge.

Det rapporterer statslige kinesiske medier.

Meng Hongwei, som var Kinas viceminister for sikkerhed, inden han blev leder af Interpol, viste "anger" i retssalen ved en domstol i det østlige Kina, skriver kommunistpartiets talerør, Folkets Dagblad.

Dommen til den tidligere Interpol-chef vil blive afsagt på et senere tidspunkt, hedder det.

Meng Hongwei blev i marts smidt ud af kommunistpartiet. Han er blandt en voksende gruppe af partimedlemmer, som er blevet ramt af en anti-korruptionskampagne iværksat af præsident Xi Jinping.

Kritikere siger, at Xi Jinpings kampagne mod korruption er den måde, hvorpå han skaffer sig af med politiske modstandere og kritikere.

Meng Hongwei forsvandt sidste år under mystiske omstændigheder. Han vendte ikke tilbage til Interpols hovedkvarter i Frankrig efter en rejse til Kina.

Hans kone meldte ham savnet.

Senere kom det frem, at Meng var tilbageholdt i sit hjemland. Interpol meddelte herefter, at han var trådt tilbage som leder af den internationale politimyndighed.

Meng Hongwei blev valgt som chef for Interpol for over to og et halvt år siden.

Hans kone, Grace Meng, afviser, at hendes mand skulle have modtaget bestikkelse. Hun fik i maj politisk asyl i Frankrig, efter at hun havde sagt, at hun var bange for, at hun og hendes to børn ville blive bortført fra landet.

Den sidste kontakt hun har haft med sin mand skulle være den 25. september. Her modtog hun en kort besked, hvor han fortalte, at han var i fare. Den blev efterfulgt af en besked med en emoji, der forestiller en kniv.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce