Annonce
Indland

Tidligere kommunaldirektør sigtes for svindel med kreditkort

Jedbo John/Ritzau Scanpix
En tidligere kommunaldirektør i Struer ventes at tilstå mandatsvig for over 100.000 kroner.

En tidligere kommunaldirektør i Struer Kommune sigtes for mandatsvig for over 100.000 kroner.

Vedkommende skulle uberettiget have brugt et kommunalt kreditkort 174 gange, og det samlede forbrug løber i den forbindelse op i 123.098 kroner.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Der er ifølge advokaturchef Mette Møller tale om mange småbeløb, som den tidligere direktør i kommunen skulle have brugt fra 25. marts 2017 til 29. juli 2019.

- Der er 174 forhold, og det er især mange kontanthævninger, og der er også brugt penge ved tankstationer, siger hun.

Det var ifølge Mette Møller kommunen selv, der anmeldte sagen til politiet i september sidste år. Hun ønsker ikke at oplyse, hvordan den mulige forbrydelse blev opdaget.

Der er en forventning om, at manden vil tilstå forbrydelsen.

I stedet for at sende et anklageskrift til retten har anklagemyndigheden sendt en såkaldt retsmødebegæring. Det betyder, at der ikke vil være bevisførelse i retten. Hvis den sigtede tilstår, vil anklageren rejse tiltalen på selve retsmødet.

I de fleste straffesager med anklageskrifter er det en dommer og to domsmænd, der skal tage stilling til, om man er skyldig eller ej og derefter udmåle straf. I tilståelsessager sidder dommeren alene og afgør sagen.

- Vi ved ikke, hvad det ender med, men nu har vi i første omgang sendt en retsmødebegæring afsted og kan få hans forklaring i retten, siger advokaturchef Mette Møller.

Anklagemyndigheden går efter at få den tidligere kommunaldirektør idømt fængsel, og ifølge politiet vil der på vegne af kommunen blive nedlagt påstand om erstatning.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Struer Kommune.

Her bekræfter man indholdet af politiets pressemeddelelse, men afviser at kommentere den verserende sag yderligere.

/ritzau/

Annonce
Den citerede pressemeddelelse på politiets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Møde blev en skandale

Flere deltagere udvandrede i vrede, da cirka 35 advokater og ejendomsmæglere var mødt frem til et arrangement, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, ville orientere om de regler, der gælder for udenlandske EU-borgere, som ønsker at slå sig ned i deres egen bolig i Danmark. Den frustrerede reaktion er fuldt forståelig. SIRI’s direktør Kasper Højvang Kyed og kontorchef Inge Thomsen var med. Civilstyrelsen stillede med direktør Lene Volke Roesen. Og så blev der ellers talt sort. Men konklusionen blev, at for eksempel en tysker ikke kan købe et hus i Danmark og så få et EU-opholdsbevis med virkning fra overtagelsesdagen. I stedet skal huskøberen først tage ophold i en lejet bolig, søge opholdstilladelse og efterfølgende flytte ind i sin ejendom. Den fortolkning er helt urimelig. Helt vildt bliver det, når kontorchef Inge Thomsen antyder, at den stramme praksis skulle bunde i politisk uvilje mod, at for eksempel tyskere køber ejendom i Danmark for at bo her. Disse mennesker er altså fra vores egen kulturkreds. I flere tilfælde er der desuden tale om personer, der i forvejen taler dansk, fordi de enten tilhører det danske mindretal eller har forberedt sig vældig godt på det nye hjemland. Samtidig er der ofte tale om stærkt efterspurgt arbejdskraft. Her bliver der absolut ingen problemer med integrationen. Skulle danske politikere virkelig være modstandere af denne form for indvandring, bør de pågældende efter kontorchefens udmelding straks stå frem og forklare sig. Det bliver i så fald interessant at høre argumenterne. Nu var der lykkeligvis både ejendomsmæglere og jurister med til det skandaløse møde. De sidstnævnte bør undersøge, om SIRI’s praksis ikke er i strid med EU’s bestemmelser. I givet fald skal der anlægges en prøvesag. Den nuværende tilstand er helt uacceptabel. Mennesker med viljen og evnen til at gøre noget godt for Danmark og en kulturel baggrund som vores egen er naturligvis hjertelig velkomne – eller bør være det.

Indland

Endnu en heftig vejr-weekend: Kraftig blæst og høj vandstand i vente

Sønderjylland

Se billederne: Vera og kronprinsen delte uheldshistorier ved indvielse af sygehus

Esbjerg For abonnenter

Ny ballade i Socialdemokratiet: Sandrini kræver formand sat på plads i højhussag

Annonce