Annonce
Erhverv

Tidligere Mærsk-topchef får toppost i udenlandsk gigant

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nils Smedegaard Andersen, tidligere Mærsk-direktør, er udpeget som bestyrelsesformand for Unilever.

Den tidligere Mærsk-direktør Nils Smedegaard Andersen er blevet udpeget som bestyrelsesformand for den britisk-hollandske gigant Unilever, der står bag en lang række varer i supermarkederne som Knorr og Magnum.

Det oplyser Unilever i en pressemeddelelse.

Unilever har 155.000 ansatte på verdensplan og havde sidste år en omsætning på knap 400 milliarder kroner.

Unilever har også kendte mærker som Dove og Rexona til badeværelset og vaskemidlet Biotex i folden. Ifølge selskabet selv bruger 2,5 milliarder mennesker hver dag et produkt fra Unilever.

Den 61-årige Nils Smedegaard Andersen har været en del af bestyrelsen i Unilever siden 2015.

Den nuværende formand for Unilever, Marijn Dekkers, stopper for at fokusere på investeringsfirmaet Novalis LifeSciences, som han selv har stiftet.

- Jeg er meget stolt af at blive spurgt om at efterfølge Marijn, og jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med bestyrelsen og ledelsen i Unilever for at sikre virksomhedens fremtidige vækst, siger Nils Smedegaard Andersen i pressemeddelelsen.

Med sin nye post står Nils Smedegaard Andersen til en massiv lønforhøjelse. Han fik sidste år omtrent en million for sin post i bestyrelsen.

Bestyrelsesformanden i Unilever bliver aflønnet med omtrent seks millioner kroner om året, viser selskabets regnskaber.

Nils Smedegaard Andersen var i ni år øverste direktør for Mærsk. Han blev fyret i 2016. Inden da var han fra 2001 til 2007 direktør for Carlsberg.

I tiden efter Mærsk har han forfulgt en bestyrelseskarriere. Han er i øjeblikket formand for den hollandske kemivirksomhed Akzo Nobel og er medlem af bestyrelsen i oliegiganten BP.

Desuden er han formand for Salling Group, der ejer blandt andet Føtex, Bilka og Netto.

Som følge af sin nye post hos Unilever stopper han både hos BP og Salling Group inden marts næste år.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse fra Unilever
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Venstre i Kolding Byråd mister endnu et medlem: Due Paarup skifter til de radikale

Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce