Annonce
Sydjylland

Tidligere minister kræver nye regler for ekspropriation

Folketingsmedlem Hans Christian Schmidt (V) fra Vojens er alt andet end tilfreds med statens ageren i flere sager om blandt andet ekspropriation. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Det sønderjyske folketingsmedlem Hans Christian Schmidt (V) mener, at det blandt andet skal være slut med, at staten anker, hvis borgere vinder sager om ekspropriation. Han skal nu stå i spidsen for udvalg, der skal tage initiativ til at udtænke helt nye sagsgange, når staten overtager privat jord i store anlægsprojekter. Det sker efter flere lokale sager, hvor borgere er kommet i klemme.

Forslag: Det skal i fremtiden være slut med borgere, der bekymrer sig om fremtiden, når der anlægges nye motorveje eller opsættes højspændingsmaster. Det håber folketingsmedlem og tidligere mangeårig minister Hans Christian Schmidt (V) bliver resultatet af hans forslag om at gentænke processen fra et stort anlægsprojekt offentliggøres, til det bliver til virkelighed. Alt for mange borgere kommer nemlig i klemme, når staten igangsætter store byggeprojekter, mener politikeren. Især når staten eksproprierer.

- Det går alt for langsomt. Folk er alt for ofte låst fast i en situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt, siger han.

Derfor skal den sønderjyske eksminister nu stå i spidsen for et udvalg, der skal tage initiativ til en konference i starten af det nye år. Konferencen skal kickstarte et arbejde, hvor det skal undersøges, hvordan fremtidens ekspropriation kunne foregå. Det er Hans Christian Schmidt, der i folketingets transportudvalg har taget initiativ til at starte udvalget, som ifølge den tidligere minister er støttet af et bredt flertal i udvalget.

Annonce

Ekspropriation

Ekspropriation dækker over, at offentlige myndigheder overtager privat ejendom.Både kommuner, stat, regioner og en række offentlige myndigheder kan ekspropriere.

Ved ekspropriation trumfes den private ejendomsret.

Der bliver ofte eksproprieret i forbindelse med anlæggelsen af nye veje, jernbaner, havne osv., men også i forbindelse med eksempelvis vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse er der blevet eksproprieret.

Vejen-sag

Hans Christian Schmidt mener blandt andet ikke, at myndigheder i fremtiden skal have lov til at anke sager eller genoptage sager, hvor borgerne har vundet over staten i forhold vedrørende ekspropriation.

Et lokalt eksempel på det så man, da storbonden Martin Lund Madsen spærrede Skovgårdsvej ved Vejen, efter han i Højesteret har fået medhold i, at ekspropriationen af en del af hans jord til vejen er ulovlig. Vejen Kommune forsøger nu at få lovliggjort vejen ved at starte en ny eksprioprieringsproces med hjemmel i en anden lovgivning.

- I det mindste skal vi i hvert fald have lavet lovgivningen sådan, at staten i så fald skal betale alle procesomkostningerne i forbindelse med ankesager. Ellers bliver det den lille mand mod det store system. Det er en ulige kamp, siger han.

Vend det på hovedet

Det er netop Vejen-sagen og en række andre lokale sager, der nu får Hans Christian Schmidt til at foreslå, at hele processen i forbindelse med ekspropriation endevendes. Han peger på sagen omkring de kommende F-35-kampfly på Flyvestation Skrydstrup, og de mange tvivlsspørgsmål om de kommende højspændingsmaster langs den jyske vestkyst som eksempler på sager, hvor borgere er taget som gidsler i statens projekter.

Derfor vil udvalget med Schmidt i spidsen i første omgang arrangere en konference, hvor politikere, eksperter og folk, der har været udsat for ekspropriering, forhåbentlig kan finde frem til mulige løsninger på en ny fremgangsmåde.

- Jeg så personligt gerne, at man vendte det hele på hovedet, og at man allerede, når projektet præsenteres, har afgjort, om borgerne kan forvente kompensation eller ekspropriation, siger han.

Møder støtte hos kampfly-naboer

I Skrydstrup føler en lang række borgere sig i den grad i klemme i statens omdiskuterede køb af 27 F-35-kampfly. Borgerne frygter støjgenerne fra de kommende kampfly, og det er endnu ikke besluttet, om eller hvordan borgerne kan kompenseres. Formanden for foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer, Agnes Rosenlund, er derfor positiv over for Hans Christian Schmidts forslag om at endevende processen i forhold til ekspropriation.

- Umiddelbart lyder det som en rigtig god idé. Som borger står man i en meget usikker situation. Og når staten kommer tromlende, så er det svært at gennemskue sin retsikkerhed som borger i det her land, siger hun.

Det er stadig usikkert, hvor meget de kommende kampfly vil støje. Og selvom nye ekspropriationsregler ikke ville ændre på det, så ville Agnes Rosenlund stadig foretrække, at det fra starten var afklaret, hvordan man i fremtiden vil kunne kompensere borgerne, hvis de bliver udsat for for meget støj.

- Det ville have betydet en mindre usikkerhed for hele området ved og omkring flyvestationen, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Gratis: Hyggeaften hos Hr. P

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce