Annonce
Tønder

Tidligere minister til genforeningsfest i forsamlingshuset

Mette Bock er som tidligere minister, chefredaktør og formand for Grænseforeningen hyppig gæst i grænselandet. Den 10. februar på 100 års dagen for afstemningen gæster hun forsamlingshuset i Møgeltønder. Foto: Chresten Bergh
For fire år siden måtte hun melde afbud med kort varsel. Nu melder tidligere kultur- og kirkeminister Mette Bock klar til genforeningsfest og foredrag i Møgeltønder den 10. februar.

MØGELTØNDER: For fire år siden var den mangeårige formand for Møgeltønder Forsamlingshus, Christian Clausen, en glad mand. Med den tidligere formand for Grænseforeningen og forholdsvis nyudnævnt kultur- og kirkeminister Mette Bock havde han sikret sig et godt trækplaster til den årlige genforeningsfest i forsamlingshuset.

Men, men, men.

Få uger før den 10. februar måtte ministeren melde afbud. Hun skulle med den danske delegation til Japan. Det kunne ikke laves om.

Men ministeren og formanden blev enige om, at hun ville komme en anden god gang. Denne anden gode gang er nu. Mandag den 10. februar, 100-års dagen for afstemningen, der bragte Sønderjylland tilbage under den danske krone, har Mette Bock takket ja til at være hovedtaler på det genforeningsarrangement, som forsamlingshuset står i spidsen for.

- Normalt er vi mellem 70 og 80 deltagere. Med Mette Bock som gæst regner jeg bestemt med, at vi bliver flere, siger Christian Clausen.

Annonce

Dansk højborg

I mange sønderjyske sogne er der fast tradition for et genforenings-arrangement - en afstemningsfest - den 10. februar. Den 10. februar 1920 var der afstemning i den såkaldt Zone 1 (Nordslesvig/Sønderjylland), hvor der var flertal for at landsdelen blev indlemmet i det danske kongerige.

Møgeltønder sogn var blandt de meget danske i den sydligste del af afstemningszonen. I Møgeltønder stemt 86 procent dansk på afstemningsdagen. Til sammenligning stemte kun 23 procent dansk i Tønder. Rejsby og Skast sogne var de mest danske i hele landsdelen med 98 procent danske stemmer. Det mest tyske sogn i hele landsdelen var Ubjerg, hvor kun 17 procent af de stemmeberettigede for 100 år siden stemte dansk.

Gudstjeneste

Afstemnings-aftenen i Møgeltønder indledes med en gudstjeneste, derefter går turen 200 meter op ad vejen til Møgeltønderhus. Her indledes aftenen traditionen tro med faneindmarch, hvorefter Mette Bock, der blandt meget andet også har en tidligere chefredaktørpost på JydskeVestkysten på CV'et, får ordet. Hun har kaldt sit foredrag "Grænselandshistorie er Danmarkshistorie".

- I en tid, hvor vi igen diskuterer grænser, skal vi huske på historien om vores eget grænseland. Krig, drama, tragedier, kærlighed, poltisk kunst og fredeligt samarbejde - grænselandet rummer det hele. Men er vi ved at glemme historien? Og kan vi fortsat lære af den, lyder Mette Bocks oplæg til foredraget.

Efter hendes indlæg er der lagt op til spørgsmål og kaffe, og aftenen slutter med fællessang og faneudmarch.

Om det bliver den sidste i forbindelse med de traditionsrige afstemningsfester, kan kun tiden vise. Christian Clausen har som formand altid sagt, at han vil fortsætte traditionen frem til 100 års jubilæet. Hvad der herefter skal ske, er uvist.

- Nu må vi se, lyder det fra Christian Clausen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Dum, dummere. . .

På nettet faldt jeg forleden over overskriften ”Dumhed er godt for karrieren”. Det viser, at formålsløs surfen rundt ikke er af det onde endsige spild af tid og ikke nødvendigvis fører ud i blindgyder som katte-videoer eller hjemmesider, der lover hviderussisk kæreste, hvis man taster sine bankoplysninger ind. For sådan en overskrift må pirre enhver. Både dem, der vil tænke: Jamen, det forklarer da en del. Hvorefter de i tankerne gennemgår alle de dummernikker, de kender, og som har overhalet dem her i livet – blandt andet takket være en hurtigere og dyrere bil. Og så må overskriften også røre noget i alle dem, der rammes af det mentale meteornedslag: Hvad har jeg gjort forkert? Jeg hører til den sidste gruppe. (Okay, også lidt til den første. Jeg synes, også det forklarer en del. Jeg vil bare ikke nævne navne. Det vil være dumt.) Men altså: I den gruppe har vi svært ved at forstå, hvad der gik galt undervejs. Jeg mener, jeg har da dummet mig rigeligt, og det har givet en hel masse: Et ar på hagen, gæld, en Citroën C3, og biblioteksbøder. Men karriere? Overskriften om den karrierefremmende dumhed stammede fra DJØF-bladet, og så bør man være opmærksom og læse teksten grundigt. De er nemlig ikke dumme. Artiklen handlede om to forskere, der havde fat i begrebet ”funktionel dumhed”, som de holdt op imod ”traditionel dumhed”. Det sidste er sådan noget som at slå græs i stormvejr i badebukser eller råbe ”bøsserøve” efter en flok HA’ere. Funktionel dumhed hænger snævert sammen med, at vi i vores del af verden i mange år har haft det mantra, at vi skal konkurrere, ja overleve, på vores kloge løsninger. Vores hjernevindinger. Vores viden. Så kunne kineserne lave de dippedutter og producere de cup noodles, kloge hoveder skal bruge for at holde vidensmaskineriet kørende. Den dagsorden var kineserne i parentes bemærket ikke helt med på, og det var måske den første dumhed – sådan en helt traditionel en af slagsen. Alle de videnstunge virksomheder og organisationer kræver medarbejdere med videnstunge CV’er, og dem er man så omhyggelig med at ansætte en masse af. Hvorefter disse altså booster deres karriere ved at gøre en masse dumme ting, og det er ikke fordi, de er ansat til det. Altså, et stillingsopslag med ordlyden: Er funktionel dumhed en af dine kompetencer så læs videre. Nej vel? Nej, det sker helt automatisk. Funktionel dumhed, sagde de to forskere, kræver nemlig begavelse, så man kan opfylde omgivelsernes forventninger om ”at levere enkle løsninger og optimistiske udsagn”. Gerne på to PowerPoints-præsentationer så vi dumme også kan være med. Forskerne brugte finanskrisen som eksempel: Bankerne tjente i flere år styrtende med penge ved at handle med spekulative, finansielle produkter, de ikke selv kunne gennemskue risikoen af, og så brasede det hele sammen. Ret dumt kunne man sige, men også funktionelt, for bankerne klarede det jo meget godt, fordi andre kom og ryddede op, og en masse mennesker tjente en masse penge. Til gengæld tabte endnu flere mennesker også penge, de mistede deres jobs og måske også deres hjem. Og det er nok dem, der sidder tilbage med en følelse af at være de dumme. Sådan helt traditionelt dumme.

Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Annonce