Annonce
Udland

Tidligere Nissan-topchef er løsladt igen

Regis Duvignau/Reuters
Brasilianske Carlos Ghosn er anklaget for skattefusk. For anden gang er han blevet løsladt mod kaution.

Den tidligere topchef i Nissan Carlos Ghosn er blevet løsladt mod kaution.

Det er anden gang, at Ghosn bliver løsladt, efter at han blev anholdt sidste år for skattefusk.

Kautionen lød på 4,5 millioner dollar, svarende til 30 millioner kroner.

Ghosn blev løsladt i sidste måned, men blev anholdt igen 4. april for nye anklager.

Carlos Ghosn, der er tidligere leder af alliancen bestående af Renault-Nissan-Mitsubishi Motors, blev sidste år anholdt i Japan efter anklager om skattefusk.

Officielt er han sigtet for tre separate forhold.

Det første omhandler manglende indrapportering af indkomster for et meget stort millionbeløb mellem 2010 og 2015. Derudover kigges der på hans skatteoplysninger de følgende tre år.

Han er også sigtet for en kompleks fidus, der betød, at Nissan endte med at betale Ghosns regninger i fejlslagne forretninger og andre foretagender.

Eksempelvis er Nissans penge endt med at betale for fire luksushuse i Rio de Janeiro og i Beirut.

Til generalforsamlingen tidligere på måneden måtte Nissans vicedirektør, Hiroto Saikawa, flere gange beklage skandalen og anklagerne mod Ghosn.

Selv har Carlos Ghosn erklæret sig uskyldig i alle anklager.

I begyndelsen af marts blev han løsladt fra det fængsel i Japan, hvor han siden november har siddet varetægtsfængslet.

Løsladelsen skete, efter at Ghosn havde betalt, hvad der svarer til 59 millioner kroner i kaution.

Knap en måned senere, 4. april, blev Carlos Ghosn anholdt igen efter nye svindelanklager.

Den statslige anklager i sagen mistænker ifølge japanske medier Ghosn for at have brugt 32 millioner dollar af Nissans midler som ulovlig betaling til en distributør i Oman. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce