Annonce
Udland

Tidligere præsident Lula forlader fængslet med næven knyttet

Rodolfo Buhrer/Reuters
Beslutning om at løslade korruptionsdømt tidligere præsident kommer efter kontroversiel højesteretsafgørelse.

Brasiliens tidligere præsident Luiz Inacio Lula da Silva, der er dømt for korruption, forlader fredag aften fængslet i Curitiba med en knyttet hånd over hovedet.

Det viser tv-billeder.

Klædt i en sort tv-shirt og jakke forsvinder han ud i en større menneskemængde af tilhængere og journalister, efter at han har forladt politiets hovedkvarter i Curitiba i det sydlige Brasilien.

Mange Lula-tilhængere var mødt op, og Lula lovede dem, at han vil "fortsætte med at kæmpe" for de almindelige brasilianere.

- Jeg troede ikke, at jeg ville være her i dag. Jeg glemte jer aldrig. I er demokratiet, sagde han til forsamlingen.

Lulas advokat sendte tidligere på dagen en anmodning om, at ekspræsidenten sættes fri. Han afsonede en dom på knap 13 års fængsel for korruption.

Beslutningen kom, efter Brasiliens højesteret natten til fredag fjernede en bestemmelse, som siger, at en dømt person skal fængsles, lige så snart vedkommende taber en appelsag ved første instans.

I stedet skal den dømte først fængsles, når den sidste ankemulighed er udtømt.

Det er en proces, der ifølge kritikere kan vare i årevis, hvis de tiltalte har råd til at hyre dyre advokater.

Lula har på intet tidspunkt erkendt sin skyld. Han er dømt for at lade store byggefirmaer renovere et sommerhus til ham.

Højesteret tog beslutningen med den snævreste margin. Mange af dem, som den berører, blev anholdt under den meget store operation mod korrupte forretningsfolk og politikere, der blev indledt i 2014 med tilnavnet Bilvask.

Den voldsomme korruption i Brasilien har tidligere givet anledning til politisk uro og demonstrationer i gaderne. Harmen blandt mange brasilianere vil formentlig få ny næring, hvis det fører til masseløsladelser af folk i samfundets top, der er dømt for korruption.

Brasiliens justitsminister, Sergio Moro, siger, at brasilianerne må respektere højesterets afgørelse. Det var Moro selv, der som særlig anklager ledte operation Bilvask og var med til at sende Lula i fængsel.

Lula er stadig en meget afholdt politiker blandt de mindre bemidlede i Brasilien. Han ledte landet gennem et økonomisk boom under sin tid som præsident fra 2003 til 2010.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce