Annonce
Udland

Cataloniens tidligere vicepræsident idømmes 13 års fængsel

Jon Nazca/Reuters
Ni catalanske separatistledere har mandag fået mellem ni og 13 års fængsel ved Spaniens højesteret.

Cataloniens tidligere vicepræsident og separatistleder Oriol Junqueras er blevet idømt 13 års fængsel ved Spaniens højesteret.

Det står klart efter domsafsigelsen mandag formiddag. Her har højesteret afsagt dom mod 12 tidligere catalanske separatistledere.

I alt er ni af dem blevet idømt mellem ni og 13 års fængsel.

De er blevet dømt for tilskyndelse til optøjer i forbindelse med Cataloniens forsøg på at løsrive sig fra resten af Spanien i efteråret 2017. Alle tiltalte blev dog frikendt for den værste anklage mod dem: voldeligt oprør.

- Vi kommer tilbage endnu stærkere. Vi kommer tilbage, og vi vinder, siger Oriol Junqueras efter dommen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Også den tidligere catalanske præsident Carles Puigdemont har reageret.

- 100 år (i fængsel, red.) i alt. Det er en skændsel. Nu mere end nogensinde er det på tide at reagere side om side med hinanden og jeres familier, lyder det fra ekspræsident Carles Puigdemont ifølge AFP.

Junqueras er blevet idømt den strengeste dom af de ni, der skal i fængsel.

Tre af de 12 tiltalte er kendt skyldige i ulydighed, men skal ikke i fængsel.

Fodboldklubben FC Barcelona, der er kendt for at omfavne den catalanske identitet, har kritiseret mandagens dom.

- Fængsel er ikke løsningen.

- Løsningen på konflikten i Catalonien bør udelukkende komme gennem politisk dialog, skriver FC Barcelona i en udtalelse på sin hjemmeside.

I Spanien er der spænding om, hvorvidt mandagens dom vil udløse nye uroligheder i den nordøstlige spanske region. Spanien har været præget af stor politisk uro siden løsrivelsesforsøget i 2017.

Dengang stemte godt ni ud af ti for, at Catalonien skulle løsrives fra Spanien.

Afstemningen var dog i forvejen erklæret ulovlig. Flere valgsteder blev blokeret af politiet på valgdagen. Alt i alt var det derfor kun 43 procent af catalonierne, der overhovedet afgav deres stemme.

Efter folkeafstemningen erklærede det daværende regionale styre under ledelse af Carles Puigdemont Catalonien for uafhængigt.

Det fik regeringen i Madrid til at gribe ind, afsætte det regionale styre og udskrive nyvalg til regionsstyret.

Carles Puigdemont flygtede fra Spanien og er nu i eksil i Belgien.

10. november skal spanierne til parlamentsvalg for fjerde gang på fire år. Det er nemlig ikke lykkedes at danne en regering siden sidste valg i april.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Indbrudstyve smed PH-lamper fra sig

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Kolding

Handicap-forum kritiserer adgangsforholdene på Kolding Sygehus: Det er for hårdt at komme ind i manuel kørestol

Kolding For abonnenter

Emilie skal flytte fra sin lejlighed på grund af rotter: - Jeg kan ikke sove om natten

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];