Annonce
Aabenraa

Tidligere sognepræst fylder 100 år

Tidligere sognepræst i Tinglev, Christian Andersen, fylder 100 år 14. oktober. PR Foto

Tinglev: Christian Andersen, forhenværende præst i Sanderum, Tinglev og Nørresundby fylder 100 år mandag 14. oktober.

"De første 100" år hedder den erindringsbog, som udgives i forbindelse med fødselsdagen, og titlen afspejler den optimisme, jernvilje og lyst til livet, som har kendetegnet fødselaren.

Christian Andersen blev født i Haverslev i Himmerland. Som barn fik han tuberkulose og tilbragte knap to år på sygehuse, men arbejdede sig i form til senere blive en habil gymnast, badminton-, fodbold- og håndboldspiller.

Han blev uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet i 1948. Efter en kort tid som højskolelærer blev han i 1953 ansat i Nørresundby som hjælpepræst.

I 1956 kom han til Tinglev som sognepræst, hvor han tog del i efterkrigstidens forsoningsarbejde mellem tysk- og dansksindede og ledede det frivillige FDF-arbejde.

I 1968 flyttede han fra Sønderjylland til Sanderum Sogn nær Odense.

Christian Andersen fortsatte med præstegerningen, indtil han fyldte 70. Senest han trak i præstekjolen var for to år siden til det yngste barnebarns dåb.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce