Annonce
Udland

Tidligere tysk stillehavskoloni stemmer om selvstændighed

Ness Kerton/Ritzau Scanpix
En afstemning om øen Bougainvilles selvstændighed fra Papua Ny Guinea ventes at tage to uger at gennemføre.

De 206.000 indbyggere på stillehavsøen Bougainville har lørdag indledt en folkeafstemning om selvstændighed fra Papua Ny Guinea.

Ender folkeafstemningen med et ja, bliver den tidligere tyske stillehavskoloni verdens yngste nation.

Bougainville ligger 640 kilometer øst for Salomonøerne, men er en provins tilhørende Papua Ny Guinea, der ligger 1200 kilometer borte.

Øen er opkaldt efter en fransk opdagelsesrejsende og blev en tysk koloni i 1885.

Da Første Verdenskrig brød ud, besatte australske styrker øen sammen med andre tyske territorier i Papua Ny Guinea.

Bougainville var under australsk styre i 60 år, indtil øen blev en del af Papua Ny Guinea i 1975.

Bougainville er rig på kobber og guld, men det er begrænset, hvor stort et udbytte de lokale beboere har fået fra den udenlandske minedrift på øen.

Mange indbyggere har desuden lidt under et beskadiget miljø og forgiftede floder fra minedriften.

Folkeafstemningen om uafhængighed er en del af en fredsproces, der blev aftalt for 20 år siden mellem Bougainville og Papua Ny Guinea.

Aftalen kom på plads efter en ti år lang borgerkrig, der sluttede i 1998. 15.000 mennesker blev dræbt i krigen.

Under krigen forsøgte Papua Ny Guinea at hyre britiske og sydafrikanske lejesoldater, som skulle nedkæmpe oprørerne. Dette har medført en langvarig mistillid mellem indbyggerne i Bougainville og Papua Ny Guinea.

Det ventes at tage omkring to uger at gennemføre folkeafstemningen, da mange samfund på øen er isoleret. Nogle indbyggere bor således på mindre nærliggende øer.

Resultatet ventes derfor først i midten af december.

Folk fra Bougainville er kulturelt forskellige fra andre indbyggere i Papua Ny Guinea, og øen har allerede en vis autonomi med sin egen regering for lokale anliggender.

Befolkningen på Bougainville har to valgmuligheder i afstemningen: At få endnu mere selvstyre eller blive fuldstændig uafhængigt af Papua Ny Guinea.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

112

21-årig var aggressiv overfor betjente

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce