Annonce
forside

Tidligere ugeavischef er ny TM Tønder-direktør

TM Tønders nye direktør Kim Wittenkamp er vild med sport. Han er formand for sportsudvalget i TSF Fodbold og ses her på en af de boldbaner i Tønder, der har været lukket på grund af vand. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

45-årige Kim Wittenkamp er blevet ansat som ny direktør for TM Tønder. Han præsenteres ved et pressemøde på onsdag.

Tønder: Det bliver den tidligere bladchef for Digeposten og nuværende souschef hos Jysk Fynske Medier i Tønder, Kim Wittenkamp, der skal afløse Alex Petersen som direktør i TM Tønder Håndbold Elite A/S.

Alex Petersen har selv valgt at stoppe som direktør. Kim Wittenkamp begynder i klubben 1. december, og ansættelsen glæder bestyrelsesformand Robert Okholm.

- Blandt en række særdeles velkvalificerede ansøgere, er det med stor glæde, at vi kan offentliggøre ansættelsen af Kim Wittenkamp som vores nye direktør. Kim passer perfekt ind i den profil, vi har søgt. Kim er født, opvokset og bosiddende i Tønder. Har har et kæmpe netværk i hele Tønder Kommune, hvor han er en kendt og respekteret personlighed. Vi ser meget frem til at skulle arbejde sammen med Kim, der også er en person, der brænder for at udvikle klubben og området, udtaler formanden i en pressemeddelelse.

- I forbindelse med ansættelsen af den nye direktør, vil jeg samtidig benytte lejligheden til at sige en kæmpe tak til vores nuværende direktør, Alex Petersen. Alex har ydet en stor og værdifuld indsats, og brugt enormt meget tid på opgaven, som han har løst særdeles godt. Vi er glade for, at Alex fortsat er tilknyttet klubben - blot i en anden funktion, fortæller Robert Okholm.

Annonce

Ny direktør glæder sig

Kim Wittenkamp, der bor i Tønder, glæder sig til de nye opgaver:

- Lige siden jeg så stillingsopslaget, har jeg haft et kæmpe ønske om at få denne stilling. Jeg er vild med sport og har altid fulgt med på sidelinjen omkring TM Tønder. Jeg har selv spillet meget håndbold i ungdomsårene, og har meget stor interesse i klubben og dens udvikling, udtaler han i pressemeddelelsen.

- Jeg ser mange muligheder for at videreudvikle TM Tønder Håndbold, og jeg glæder mig til at være en del af et stærkt team. Jeg vil bidrage med mine erfaringer og sammen med den store gruppe af engagerede personer, der er med omkring TM Tønder, så er jeg sikker på, at vi kan rykke klubben yderligere i en positiv udvikling, fortæller han.

Den nye direktør præsenteres ved et pressemøde på onsdag klokken 15.00 i Tønder Sport- og Fritidscenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce