Annonce
Danmark

Tidligere Venstre-formænd ønsker Ellemann tillykke

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Både Lars Løkke, Anders Fogh og Uffe Ellemann ønsker den nyvalgte formand for Venstre tillykke i en video.

De tre tidligere Venstre-formænd Lars Løkke Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen og Uffe Ellemann-Jensen ønsker den nyvalgte formand, Jakob Ellemann-Jensen, tillykke i en video.

Jakob Ellemann-Jensen er på et ekstraordinært landsmøde i Herning lørdag blevet valgt som Venstres nye formand.

- Jeg har været stolt af at have dig som minister i min regering, og der findes ingen bedre end dig at give stafetten videre til.

- Nu er det for alvor, og vi er mange, der sætter vores lid til dig. Kæmpe tillykke, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen i videoen, der blev afspillet på landsmødet.

Også Anders Fogh Rasmussen, som var formand for Venstre fra 1998 til 2009, mener, at den nye formand har, hvad partiet har brug for.

- Det er en kæmpe opgave og et meget stort ansvar, men jeg er sikker på, at du kan løfte byrden.

- Du er effektiv til at kommunikere, og du kan samle Venstre, lyder det.

Han deler også en anekdote med henvisning til Jakob Ellemann-Jensens far, Uffe Ellemann-Jensen, som stod i spidsen for Venstre fra 1984 til 1998.

- En partileder blev engang spurgt: "Kan Ellemann blive statsminister?", hvortil partilederen svarede: "Helt sikkert - bare ikke i Danmark".

- Jakob, jeg håber, at du bliver den Ellemann, som beviser, at en Ellemann kan blive statsminister i Danmark, lyder det.

Uffe Ellemann-Jensen selv tvivler som de to andre heller ikke på, at hans søn kan løfte opgaven som formand.

- Den tillid, som mange gode mennesker har vist dig i dag, vil du kunne leve op til. Det ved jeg.

- Du er ikke bare blevet partiformand, du er blevet leder af en stor folkelig bevægelse, som en dag igen vil komme til at lede Danmark. Her samles mennesker, som ønsker frihed, og som ved, at til frihed knytter der sig et ansvar, lyder det.

Han slutter med en henvisning til det landsmøde, hvor han overdrog magten til Anders Fogh og sluttede med ordene "Må vinden fylde jeres sejl".

- Det kan være en ensom post ved rorpinden, især når det stormer, men der er jeg tryg ved at have dig på den rorpind og til at sætte kursen.

- Må vinden fylde dine sejl, lyder det fra far til søn i videoen.

/ritzau/

Tre tidligere Venstre-formænd ønsker partiets nyvalgte formand tillykke i en video
Annonce
Annonce
Billund

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

Aabenraa

Jebsen-arvinger holder hånden under passion: Nyt naturcenter består

Kolding

Beruset mand anholdt: Kørte i den gale retning på motorvejen

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Erhverv

Dansk Energi: Tak til de ordentlige virksomheder og virksomhedsledere

EfB

Mads Larsen glæder sig over klar strategi og central rolle på holdet: Ny EfB-anfører er i sit livs form

Sport

Mens du sov: Få nattens danske OL-højdepunkter her

Aabenraa

Har været forsvundet siden lørdag eftermiddag: Politiet beder borgere om hjælp med at finde savnet 68-årig kvinde

Varde For abonnenter

Hun søgte aktiv dødshjælp, før en kostomlægning befriede hende fra et liv i smerter

Sydjylland

Risiko for farligt vejr: DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud

Annonce