Annonce
Varde

Tidligst i 2022 får mindre byer små biblioteker

Cirka sådan vil et nærbibliotek komme til at se ud. Illustration: Varde Kommune
Biblioteksleder Peter Holm Lindgaard vil have mini-biblioteker i en række byer i Varde Kommune. Nu er der et konkret forslag, men det bliver tidligst til virkelighed i 2022.

Varde Kommune: Efter mange år med mere og mere centralisering på biblioteket i Varde Kommune, kom biblioteksleder Peter Holm Lindgaard med et opsigtsvækkende budskab i oktober 2018: Han ønskede et bibliotek på enhver folkeskole i Varde Kommune.

Nu er det ikke længere blot en ide, men et konkret forslag. For en halv million kroner, kan der laves nærbiblioteker i Ansager, Helle Hallen, Næsbjerg, Outrup og Tistrup. Det er bittesmå biblioteker, der på en tegning også kaldes for en "bog- og medievæg". Der er hylder, hvor man kan hente eller aflevere bøger, og så er der en computerskærm til at bestille materialer på. Der vil også være en skærm til at kigge på digitale kompier af for- og bagsider på bøger, som man så kan bestille hjem på væggen.

Nærbibliotekerne skal etableres i haller, skoler eller andre offentligt tilgængelige steder.

Annonce

Nærbiblioteker

  • Forslaget er at bruge 500.000 kroner på at etablere nærbiblioteker i Ansager, Helle Hallen, Næsbjerg, Outrup og Tistrup.
  • Hvis det bliver en succes, så kan der også oprettes nærbiblioteker i Alslev, Kvong, Sig, Skovlund, Starup-Tofterup og Årre. Det er der ikke ansøgt om penge til endnu.
  • I dag kan man bestille materialer hjem til den lokale brugs og aflevere dem igen samme sted. Ifølge forslaget skal disse aftales opsiges i forbindelse med nærbiblioteket. Det er ikke helt klart, om det er alle aftaler, der skal opsiges, eller kun i de byer, der får et nærbibliotek.

En god ide.

Udvalgsformand Mads Sørensen (V) synes godt om bibliotekets forslag:

- Det her er en måde, hvor man kan sikre en biblioteksløsning lokalt for begrænsede midler. Samtidig er det også en mulighed for at etablere nærbibliotekerne der, hvor borgerne har deres hverdag, deres dagligdag - om det er i det lokale aktivitetshus eller i idrætshallen, siger han.

Derfor ville han egentlig gerne finde pengene hurtigt.

Tidligst 2022

Der er bare ét problem: Politikerne har besluttet, at der ikke er plads til nye anlægsprojekter før 2022. Og derfor bliver nærbibliotekerne tidligst til noget om de cirka tre år. Helt skidt er det ikke, mener udvalgsformanden:

- Det er jo sådan, at der først er frie anlægsmidler i 2022. Men det her er jo en løsning, der hele tiden udvikler sig. Den digitale udvikler er hele tiden i proces. Det er klart, at den løsning, der er i dag, måske ikke er den samme som den, der er om tre år. Så på den måde synes jeg, det er spændende at afvente, hvordan det går.

Han synes i øvrigt, at biblioteket også er decentralt i dag. Det er muligt at bestille bøger hjem til haller og brugser og aflevere dem der igen.

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce