Annonce
Sydjylland

Tidslinje: Bios overtager ambulancedriften

Mandag 25. august 2014 beslutter Region Syddanmark at overlade ambulancekørslen i størstedelen af regionen til hollandske Bios-Groep efter et udbud. Virksomheden opretter selskabet Bios Ambulance Services Danmark til formålet. Hidtil har Falck stået for ambulancekørslen i området gennem 95 år. I Trekantområdet – herunder Vestfyn – vælges selskabet Responce.

De to selskaber får kontrakter på 10 år og får tilsammen 490 millioner kroner om året for at køre ambulancerne i regionen. I forhold til den tidligere kontrakt med Falck giver det en besparelse på 52 millioner kroner om året de første fem år, og 79 millioner kroner om året de sidste fem år. I alt 650 millioner kroner over 10 år, svarende til cirka 15 procent af de normale udgifter.

Det står hurtigt klart, at Falck er utilfredse med udbudsmaterialet og ikke har planer om at overlade hverken mandskab eller stationer til Bios. Forklaringen er, at man selv har brug for begge dele. Også blandt falckredderne er der umiddelbart modstand mod den nye ambulancetjeneste.

I et interview med Fyens Stiftstidende 28. august forklarer ledelsen i Bios-Groep, at man vurderer at kan leve op til kontrakten til væsentligt billigere pris end Falck uden at skabe dårligere forhold for redderne eller operere med færre reddere. Man opererer med en beskeden profit, lyder forklaringen.

I begyndelsen af september klager Falck til Klagenævnet for Udbud, fordi firmaet mener, at det er blevet vurderet for lavt på kvaliteten af dets arbejde i afgørelsen af, hvem der skulle vinde udbudet om ambulancekørsel i Syddanmark. Cirka samtidig kommer det frem, at Bios-Groep har været involveret i en kartelsag omkring handicapkørsel i Holland.

Sidst i september kan avisen fortælle, at Bios vandt udbuddet, selv om firmaet blev vurderet dårligere på kvalitet og leveringssikkerhed end Falck. Regionen vægtede i udbuddet økonomien med 50 procent, mens kvalitet og leveringssikkerhed hver kun blev vægtet med 25 procent. Det lykkedes kun akkurat Bios-Groep at blive vurderet som tilfredsstillende på kvaliteten af deres ambulancekørsel.Falck får dog ikke medhold i sin klage over udbuddet, og regionen skriver under med Bios.Avisen kan også fortælle, at regionen ikke har tjekket selskaberne bag det danske Bios-selskab, inden man tildelte firmaet opgaven, selv om koncernens økonomi, selv om et stort kreditinstitut vurderer hollænderne som risikable at samarbejde med.

I oktober 2014 skriver avisen, at Bios har anbefalet sig selv i udbudsmaterialet. Først i november ansættes selskabets danske direktør, Morten Hansen. Der bliver afholdt adskillige informationsmøder for de syddanske reddere, da det står klart, at Bios har svært ved at rekruttere mandskab hurtigt nok.

I december 2014
står firmaet til at mangle 100 reddere i forhold til de cirka 550 reddere, der anslås at være nødvendige. Falckredderne kritiserer Bios’ rekrutteringsmetoder.

I marts 2015 kan avisen fortælle, at der stadig ikke er nogen ansættelser på plads hos Bios.

I april køber Falck Responce, der skal kører ambulancerne i Trekantområdet. Bios har imidlertid ansat 35 reddere og kaldes til krisemøde af regionen. Bios skal nå at afholde 576 jobsamtaler i perioden fra 23. februar og frem til 24. maj.Der holdes flere informationsmøder i løbet af foråret. Midt i maj er der ansat 220 reddere. Der ligger 170 kontrakter hos reddere, der mangler underskrift. Der er primært problemer i Sønderjylland.

I juni mangler udlejere svar fra Bios angående lejekontrakter på og ombygning af stationer. Sidste udmelding fra Bios er, at 12 syddanske stationer ikke når at blive klar. Her skal redderne midlertidigt arbejde fra pavilloner.Et hemmeligt notat om Bios lækkes fra regionen. Lækket politianmeldes. Det står klart, at mens Bios hele tiden skaffer nye reddere, er der andre reddere, der opsiger deres kontrakter med selskabet.

I juli kan avisen fortælle, at regionen vurderer 550 redder som nødvendigt for at opfylde kontrakten, men Bios skruer en vagtplan sammen med væsentligt færre, som regionen godkender med forventning om, at der i løbet af få måneder vil blive ansat flere reddere. Bios mangler 238 reddere.Bios er derfor begyndt at rekruttere reddere i Tyskland, men det bliver aldrig helt klart, om det er lykkes at få godkendt redderne af Sundhedsstyrelsen.

I august udbad sundhedsminister Sophie Løhde svar på, om regionen har styr på situationen, og hun fik meddelt, at der forelå en vagtplan, der hang samme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce