Annonce
Vejen

Tidspunktet er helt rigtigt

Byrådsmedlem Martin Boye, Liberal Alliance, er meget tilfreds med, at forslaget om at opkræve entré til kunstmuseet i Vejen er med i det kommende budget. Arkivfoto: Steen Rasmussen
Det er byrådsmedlem Martin Boye fra Liberal Alliance, der har arbejdet for at få forslaget om at opkræve entré til Vejen Kunstmuseum med i det kommende budget.
Annonce

Vejen: Hvis der er en person, der glæder sig over, at forslaget om at opkræve entré til Vejen Kunstmuseum er kommet med i det kommende budget, så er det byrådsmedlem Martin Boye fra Liberal Alliance.

- Det har aldrig været på tale før at tage entré til museet, men det er noget, jeg har kæmpet for, siden jeg kom i byrådet. Det kan godt være, at det ikke er et stort beløb, men rent ideologisk er det et rigtig vigtigt skridt. For jeg mener grundlæggende, at vi selv skal betale for vores fritidsinteresser. Det vil jo stadig være gratis for børn at komme på museet, siger Martin Boye.

Martin Boye mener, at en entrépris på 50 kroner vil være rimelig, men det er ikke planen, at der så skal afsættes personale til at opkræve pengene.

Budget til høring

Budgetforslaget er sendt i høring frem til den 23. oktober.

Sidste frist for ændringsforslag forud for andenbehandlingen er mandag den 28. oktober.

Byrådets endelige vedtagelse af budgettet for 2020 sker i begyndelsen af november.

Annonce

Frivilligt

- Det skal være frivilligt, så der skal ikke ansættes personale, der skal stå vagt. Når folk kommer på museet, vil de blive mødt af en skærm, hvor der står: Her kan du betale entré - 50 kroner - og så kan man betale med mobilepay eller dankort, siger Martin Boye, der mener, at det er helt naturligt, at det er nu, der skal opkræves entré til museet.

- Vi gør det ikke for at genere nogen, men hvis vi nogensinde skal indføre entré, skal vi ikke først gøre det om to år. Så skal vi gøre det nu, hvor det bliver nyt. Så er det helt naturligt at sige, at der skal opkræves en form for entré.

Annonce

Opvejer øgning af tilskud

Martin Boye har som nævnt i flere år har argumenteret for, at der skal opkræves entré til kunstmuseet, men en af grundene til, at det er med i det kommende budget er, at driftstilskuddet til kunstmuseets billedskole bliver øget fra 222.000 kroner til 400.000 kroner.

- Der er en fond, der tilbyder at købe det gamle elværk, men et af kriterierne var, at vi skal opgradere tilskuddet til billedskolen betragteligt til 400.000 kroner hvert år, siger Martin Boye, der mener, at de kommende entréindtægter så vil opveje øgningen af tilskuddet til billedskolen.

- Vi kan ikke bare hæve budgettet for billedskolen. Det er ikke okay, når vi skal spare, siger Martin Boye.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

Mand stadig i kritisk tilstand efter badeulykke: Kommune tjekker sikkerheden

Annonce