Annonce
Aabenraa

Tietje efter afgørelse: - Jeg forventer en undskyldning af Kaare

Philip Tietje kalder sagen dårlig timing, men han er glad for, den trods alt for hans vedkommende er lagt ned nu, inden valgkampen for alvor er gået i gang. Arkivfoto: Søren Gylling

Philip Tietje er glad for, at politiet har lukket sagen om de falske Facebook-profiler, men han har ikke taget stilling til, om han selv åbner en ny eller vælger at sætte fuld fokus på den kommende valgkamp.

Aabenraa: Da Philip Tietje i juni afslørede, at det var ham, der stod anklaget for at have misbrugt falske Facebook-profiler til at bringe byrådskollegaen Kaare Solhøj Dahle i miskredit, var han helt klar i mælet: Løsgængeren risikerede at få en sag om injurier på halsen.

Nu har politiet henlagt sagen, men om Venstre-politikeren, der er formand for vækst- og udviklingsudvalget, sætter gang i en ny med anklagerne rettet den modsatte vej, tvivler han på.

- Jeg kan ikke sige det på stående fod, for jeg skal lige vende det med min advokat i næste uge, men det afhænger meget af, hvordan Kaare nu reagerer. Umiddelbart har jeg det sådan, at det for mig var afgørende at blive renset, siger Philip Tietje, der ikke lægger skjul på, at han mener, byrådskollegaen udelukkende har gjort det her for at skade Venstre-politikeren politisk.

- Hvis Kaare vitterligt har følt sig chikaneret og ikke ville bruge det politisk, burde han have afventet politiets arbejde. Jeg synes ikke, hans ageren i den her sag har været okay, og jeg forventer da et eller andet sted også en undskyldning fra ham. Men når det er sagt, så har jeg ikke behov for at bruge mere tid på den her sag, siger Philip Tietje.

Annonce

Sagen kort

31. maj: Løsgænger Kaare Solhøj Dahle fortæller på et byrådsmøde, at han har politianmeldt et andet byrådsmedlem for blandt andet æreskrænkelse, chikane, bagvaskelse og datatyveri.31. juni: Byrådsmedlem og folketingskandidat Philip Tietje afslører, at han er den Venstre-mand, som er blevet politianmeldt for chikane via falske Facebook-profiler. Aabenraa Lokalpoliti bekræfter, at man er i færd med at efterforske sagen.

31. juni: Venstres kredsformand i Tønder, Peter Gad Thysen, opfordrer Philip Tietje til at tage en timeout.

25. august: Philip Tietje får brev fra anklagemyndigheden om, at man vurderer, at yderligere efterforskning ikke vil føre noget med sig, der vil kunne danne baggrund for en sigtelse, og sagen mod ham lukkes derfor.

Det har ikke været nemt

Han lægger ikke skjul på, at politanmeldelsen har fyldt meget de seneste måneder.

- Det er da ikke nemt at være politiker og have sådan en sag hængende over hovedet. Eller være familiefar eller lærer. Det har givet stof til eftertanke, og det har været svært helt at slappe af i ferien, fordi det hele tiden rumlede i baghovedet, forklarer han og tilføjer:

- Og der er ingen tvivl om, at kommer min datter nogen sinde og spørger, om hun skal stille op i lokalpolitik, så vil jeg som det første spørge hende om, om hun har hår på brystkassen. Man skal være en robust type for ikke at knække sammen i sådan en sammenhæng her.

En dæmper på aktiviteter

Philip Tietje håber, der med politiets afgørelse kan sættes et punktum, så han nu kan komme til at føre valgkamp uden hele tiden at tænke på den her sag. For han erkender, at det har sat en dæmper på hans aktiviteter på blandt andet Facebook, hvor han ellers er kendt som en ivrig debattør.

- Jeg har prøvet at være mig selv, men jeg har været meget bevidst om ikke at åbne op for en diskussion om der her, hver gang jeg kommer med en melding om dit og dat. Tingene har det jo med at køre i cirkler på Facebook. Men fremadrettet har jeg tænkt mig at bruge Facebook, som jeg plejer. Det er en del af den måde, jeg kommunikerer med mine vælgere, og det vil jeg blive ved med, slår han fast.

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Tage kæmpede mod tyskerne, men blev siden nazist: - Du skal vide, at vi ikke tror, du var en Forbryder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

70-årige Birthe føler sig umyndiggjort: Pludselig kunne hun ikke overføre penge fra egen netbank

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce