Annonce
Esbjerg

Til borgermøde med Energinet: Frustrationerne sad uden på tøjet

Mødelokalet var fyldt op på Endrup Kro, hvor rigtigt mange rejste sig op for at stille spørgsmål til de fremmødte repræsentanter fra Energinet. Selskabet var inviteret af Endrup Lokalråd, og de forsøgte efter bedste at svare på spørgsmålene, der gik på alt ligefra natur, økonomi, afstand mellem master, kompensationer og den endelige linjeføring. Foto: Kåre Welinder

Mandag aften blev det første af en række informationsmøder om den kommende linjeføring for elmaster mellem Endrup og Niebüll holdt, og mødesalen på Endrup Kro var fyldt til sidste plads og spørgelysten stor, da repræsentanter fra Energinet skulle redegøre for projektet.

Endrup: "Det er simpelthen uartigt" og "De er bare sådan nogle små konger."

Meningerne var mange om Energinet mandag aften på tætpakket Endrup Kro, hvor projektleder Christian Jensen havde takket ja til en invitation fra Endrup Lokalråd om at holde et oplæg om den kommende linjeføring for elmaster fra Endrup til Niebüll, der blandt andet vil komme til at gå igennem de skønne naturområder ved Endrup.

Ikke mange, om nogen, blandt de mere end 200 fremmødte gæster, der rummede alt fra lodsejere og lokalbefolkning til politikere fra hele Syd- og Sønderjylland, havde sympati for Energinets planer, og det lå i den tætte luft i salen, at det ville blive en hed aften for gæsterne fra Energinet.

- Jeg er helt overvældet og overrumplet over det voldsomme fremmøde, sagde lokalrådsformand Johannes Schmidt i sin velkomsttale, hvorefter Christian Jensen holdt et overordnet oplæg på 15 minutter om de store 400 kV-master, og hvorfor de skal placeres netop ved Endrup og til Niebüll.

Herefter holdt bestyrelsesformand Beth Helle Lauridsen fra Foreningen for elkabler i jorden et oplæg om, hvorfor de hverken bør placeres i Endrup eller i Vestjylland, og efter en kort pause var det så tid til det, de fleste i forsamlingen formentlig havde ventet på - spørgsmål til Energinet.

Annonce

Ekspert: Fordele og ulemper ved både luft og jord

Mandag den 9. april blev høringsperioden for den nye højspændingsforbindelse skudt i gang med Miljøstyrelsens offentliggørelse af et debatoplæg, der netop skal fortælle, hvad projektet går ud på, mulige miljøpåvirkninger, samt hvordan den videre proces skal forløbe.Selvom det allerede er afklaret, at forbindelsen skal etableres med luftledninger, så kæmper borgere for, at få lagt kablerne ned i jorden.

Ifølge lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, Gorm Bruun Andresen, er der dog fordele og ulemper ved både kabellægning og luftledninger fra Idomlund til grænsen.

Det er nemmere rent teknisk at anlægge luftledninger, fordi der i jorden vil være vekselvirkning på grund af den store mængde strøm, som elkablerne indeholder. Desuden vil elmasterne være mere udsat ved farligt vejr, og kabler i jorden er generelt dyrere at reparere, hvis uheldet skulle være ude.

Samtidig forklarer han, at det som regel er det æstetiske, der taler for at kabellægge, mens det ved luftledninger oftest er økonomi.

Bombarderet

Forud for spørgsmål fra salen blev folk bedt om at holde god tone og huske på, at Energinet blot var budbringer, ikke beslutningstager, og folk holdt sig i skindet og selvom de lokales frustrationer sad uden på tøjet. Christian Jensen gjorde sig umage med at forklare, at man denne aften ikke skulle lave aftaler eller finde løsninger, men blot informere om projektet bedst muligt. Det gjorde de fremmødte fra Energinet efter bedste evne, og Christian Jensen sagde endda, at han nok var kommet til at tale over sig i forhold til, hvad han kunne udtale sig om, og et af disse svar kunne være om de konkrete planer for Endrup-området.

- Vi har, som det ser ud nu, ikke tænkt Endrup ind i kabellægningen. Det er de rammer, der er netop nu, og hvis noget andet skal ske, så skal rammerne for projektet ændres, sagde Christian Jensen, der blev bombarderet med spørgsmål fra salen.

Det var spørgsmål om prisforskellen mellem master og kabellægning, hvor svaret var, at kabellægning i runde tal var 20 mio. kr. dyrere pr. kilometer. Så var der spørgsmål om kompensation og ekspropriering, om afstand mellem masterne, om masters indvirkning på naturen, om ikke offentliggjorte tal og om tidsplanen, hvor den første mast ifølge Energinet vil rejses i 2020.

Seancen varede omkring to timer, og Christian Jensen forklarede flere gange, at man som borger kunne påvirke processen i den høringsperiode, der startede mandag 9. april.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce