Annonce
Læserbrev

Til politikere og ansatte

Læserbrev: Rent billedligt talt, så prøv at sætte dig over i modpartens/borgerens stol - det kan man blive ret klog af – inden du træder på folk. Jeg hører gang på gang, at jeg ikke må tale hårdt til de ansatte inklusiv cheferne og kommunaldirektøren. Jeg har aldrig hørt en eneste politiker eller chef sige til en borger: ”Det må du meget undskylde, det var ikke godt nok, det du blev udsat for, det vil vi gøre om her og nu”! De ansatte er ansat for at servicere borgerne, og politikerne er valgt for at sikre, at de ansatte servicerer borgerne. Det er nemlig borgerne, som betaler både de ansattes løn og politikernes vederlag. Inden man siger eller gør noget kontroversielt, så prøv at sætte dig over i modpartens stol og tænkt over, hvordan du ville have det, og hvordan du ville reagere, hvis du fik en eller anden barsk besked. 1) Kommunaldirektør Rune Larsson sagde til mig i december 2019: ”Du er psykisk syg, og det er du blevet, fordi du helt urimeligt har følt dig forfulgt i årevis af kommunen”. Jeg gik øjeblikkeligt i udbrud og hvæsede, hvad helvede han bildte sig ind? Charlotte Veilskov fulgte succesen op med sige. Rune tager sig af sine medmennesker – de betyder meget for ham - og han prøver jo bare at hjælpe dig. Hvis det så var en elev der udtalte sig på slig vis, så kunne jeg acceptere det. 2) Et ægtepar med en multihandicappet søn fik oplyst, at nu kan moderen ikke længere få tabt arbejdsfortjeneste svarende til 37 timer ugentlig Man tager alle timerne, og i stedet vil man have to hjælpere til at passe sønnen i ægteparrets hjem. Godt det ikke var mig, der blev udsat for det, for jeg kunne let have reageret spontant på en yderst uheldig måde.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce