Annonce
Billund

Til salg i to år: Nu lejes resten af Hapa-ejendom ud til erhverv og bolig

Charlotte Østergaard er medejer af Hapa sammen Lene Sønderby Knudsen. De bestyrer butikken fra ejendommen på Morsbøl Skolevej 1. Nu lejes de resterende bygninger ud, men ejendommen fortsætter med at være til salg. Arkivfoto: Martin Ravn
Stuehus og kontorlokaler ved siden af butikken Hapa lejes nu ud. En fodterapeut rykker ind som den første 1. maj. Ejendommen fortsætter dog med at være til salg.
Annonce

Grindsted: Stuehuset på 235 kvadratmeter og ét kontorlokale er blevet udlejet. Det bekræfter Gunnar Schmidt Hansen, der ejer ejendommen på Morsbøl Skolevej 1, hvor Hapa-butikken holder til i lejede lokaler. Dertil vil han gerne udleje en afdeling med vin og brugskunst - og måske en lille café. Planen er også, at de resterende kontorlokaler skal udlejes. Første lejer, en fodplejer, flytter ind den 1. maj.

- Vi vil gerne have to-tre lignende typer erhverv, som går godt i spænd med hinanden og supplerer hinanden godt, forklarer Gunnar Schmidt Hansen, der understreger, at de ikke har travlt, for det er de helt rigtige, der skal ind. Han vil gerne være behjælpelig med at få butikkerne godt i gang.

- Vi gør det sådan her, fordi vi gerne vil støtte Hapa, som er en god butik, siger Gunnar Schmidt Hansen, der samtidig understreger, at ejendommen fortsat vil være til salg.

Det har den været i godt et par år nu.

- Den har vist sig svær at sælge, fordi det er en kombination af privat og erhverv. Vi håber, at de nye ejere således vil overtage lejerne, siger Gunnar Schmidt Hansen.

Lene Sønderby Knudsen har drevet Hapa-butikken med tøj og brugskunst i et par år. Hun får mange spørgsmål om, hvorvidt hun har fået solgt butikken.

- Men det har jeg ikke, for jeg er lejer, og jeg er glad for at være her, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

SF'er opfordrede Søvndal til at gå efter borgmesterposten i vinter: - Nu kan vi måske få en reel valgkamp

Esbjerg

Livsfarlige udspring i lystbådehavn: Unge badegæster blev bortvist fra Esbjerg Strand

Annonce