Annonce
Fodbold

Til Superliga-fans og andet godtfolk: Seks ændringer af fodboldreglerne

Den tyske Bundesliga-dommer Bibiana Steinhaus forklarer Kölns træner Stefan Ruthenbeck, hvorfor hun undlod at dømme et straffespark. REUTERS/Wolfgang Rattay.
Fra sommer sker der ændringer og justeringer af fodboldreglerne. Bliv klogere på dem her

Der vil i den kommende sæson være seks ændringer i fodboldloven, som får betydning for millioner af fodboldspillere verden over. Her er en kort gennemgang:

Annonce

Hurtigere udskiftning

Viktor Fischer forlader banen under en landskamp mod Montenegro. I fremtiden skal han forlade banen, hvor den nærmeste streg er. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)

Fra den kommende sæson indskrænkes muligheden for at trække tiden ved en udskiftning. Den udskiftede spiller skal forlade banen ved den nærmeste grænselinje. Det har været en sport i sig selv at sørge for at stå helt ovre ved den modsatte side af banen, når man skulle skiftes ud for at bruge lang tid på at lunte/gå til udskiftning, når ens hold havde et brugbart resultat.

Væk fra muren

I fremtiden skal de hvide - faktisk som her - være mindst en meter fra frisparksmuren. Her det legenden David Beckham, der sparker i muren mod Danmark på Old Trafford. Foto: Scanpix

Der er tilføjet en regel ved en frisparksmur, der lyder på, at spillere fra det angribende hold minimum skal være en meter fra muren, når der skal tages et frispark. Det vil i praksis forhindre det angribende holds spillere i at stille sig i forlængelse af muren - der skal i hvert fald være en meters afstand.

Gult og rødt til alle

FC Nordsjællands Mads Pedersen får rødt kort af dommer Benjamin Willaume-Jantzen, men nu kan dommeren også give kort til en hvilken som helst person på udskiftningsbænken, om de så kun er vandbærere. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)

Fra sommer vil dommeren kunne give rødt eller gult kort til alle personer, der befinder sig på bænken. Det skal forhindre, at andre officials end trænere og assistenttræner frit kan hælde eder og forbandelser ud mod dommere og modspillere.

Målspark spilles kort

OB's målmand Sten Grytebust må i fremtiden sparke målspark kort til en medspiller indenfor straffesparksfeltet. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Det vil fremover være tilladt at sætte spillet i gang med målspark eller frispark i feltet uden, at bolden skal sparkes ud af feltet for at være i spil igen. Man kan altså sætte spillet i gang med en kort bold inde i feltet fra målmand til forsvarer, og det vil givet blive præciseret i regelsættet, hvor langt modspillerne skal være væk i de situationer.

Forlad stregen med en fod

FC Midtjyllands Jesper Hansen redder et straffespark i pokalfinalen mod Brøndby for nylig. I fremtiden skal han blot have en fod på målstregen, før sparket tages. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Det har hidtil heddet sig, at målmanden skal blive stående på stregen ved straffespark, indtil bolden har forladt skyttens fod. Nu skal målmanden kun have én fod på linjen, når sparket tages. Indtil nu har dommerne levet med, at målmanden tager et skridt ud på forhånd, selv om det er ulovligt. Og mange gange har dommerne ikke kunnet se, at målmanden har forladt stregen med begge fødder før sparket. Det gør reglen ikke endegyldigt op med. Det kunne VAR for eksempel.

Nul hånd-scoringer

OBs Oliver Lund og FC Nordsjællands Mohammed Kudus ser ud til at spille bolden med deres hænder. Selv om det er uforsætligt, må man i fremtiden ikke tilspille sig en målchance eller score med hånden. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Der gøres ikke så meget ved vurderingen af straffespark eller ej ved hands, som det ser ud lige nu. Men det vil blive sådan, at selv uforsætlige hands i fremtiden vil blive straffet. Det vil i hvert fald ikke længere være muligt at score et mål eller tilspille sig en stor chance, hvis bolden kommer fra en berøring med hånden, uanset om det er uforsætligt eller ej, lyder den nye regel.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce