Annonce
Danmark

Til trods for kæmpe nedbrud: Regionen holder fast i teleudbyder

På trods at et større nedbrud på telefonerne hos regionens hospitaler, lægevagter og 112 er regionen ikke klar til at skifte udbyder. Arkivfoto: Louise Koustrup
Flere hundrede patienter kunne i løbet af weekenden ikke komme i kontakt med regionens lægevagter, hospitaler og 112, fortæller vagtchefen for lægevagten i Region Syddanmark. Det skyldtes et nedbrud ved TDC. Det er dog ikke noget, der får regionen til at overveje en ny teleudbyder.

Mandag morgen kunne Region Syddanmark melde ud, at patienterne igen kunne komme igennem til lægevagten, 112 og regionens sygehuse efter weekendens store telefonnedbrud. Et nedbrud, der satte regionens kriseberedskab i gang, så patienterne trods alt kunne få den bedst mulige behandling.

Ifølge vagtchef for Lægevagten i Region Syddanmark, Ole Holm-Thomsen, har der ikke tidligere været set et nedbrud på størrelse med det, regionen oplevede i weekenden.

- Det var ret kritisk – én ting er, at folk ikke kan komme i kontakt med lægevagten, men når de heller ikke kan komme i kontakt med 112 eller sygehusene, er det noget mere omfattende, så vi havde det helt store beredskab i gang, siger han og tilføjer:

- Det er noget rigtig møg at stå i sådan en situation, for vi er ude af stand til at foretage os noget. Vi kunne ikke gøre andet end at være tilstede dér, hvor patienterne dukkede op. Det var helt ude af vores hænder.

Ifølge Ole Holm-Thomsen er der normalt mellem 150 og 180 patienter i timen, der henvender sig til lægevagten, som under weekendens nedbrud derfor ikke kunne komme i kontakt med lægevagten.

Annonce

Fortsætter ved TDC

Nedbruddet betød, at patienterne skulle møde op fysisk ved lægevagten i stedet for at ringe. Derudover havde de ikke mulighed for at komme i kontakt med hverken sygehusene eller 112. På trods af den kritiske situation, der opstod i weekenden, er regionen ikke klar til at opsige deres aftale med TDC.

- Vi har haft talrige møder med TDC og internt i regionen om, hvordan vi skulle håndtere situationen. Lige nu skal vi have dagen og vejen til at fungere. Når det hele er faldet til ro, tager vi en dialog med TDC om, hvad der er sket, og hvad eventuelle konsekvenser skal være. Men vi er ikke der, hvor vi overvejer at skifte udbyder, siger koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen.

Derudover fortæller Kurt Espersen, at der mandag morgen stadigvæk var problemer med regionens interne telefoner. Det håber han dog, at der snarest muligt findes en løsning på, så medarbejderene kan kommunikere hurtigere mellem sygehusene i regionen.

Ikke sikre på konsekvenserne

Selv om flere hundrede patienter ikke kunne komme i kontakt med sygehuse, 112 eller lægevægten i løbet af søndagen, har det ikke umiddelbart haft nogle konsekvenser for patienterne.

- Normalt er det måske en enkelt lægevagt, der er nede, men her var vi helt slået i stykker. Vi gjorde vores yderste for at afhjælpe de gener, der måtte være. Der er ikke nogle meldinger om, at noget er gået galt, men vi ved det selvfølgelig ikke, lyder det fra vagtchefen ved Lægevagten, Ole Holm-Thomsen.

Heller ikke ved regionen er de bekendt med, at weekendens nedbrud har haft nogle konsekvenser for patienterne.

- Vi kan ikke være sikre på, at det ikke har haft nogle konsekvenser for patienterne, men vi har ikke kendskab til noget endnu. Vi har meldt ud, at hvis der er nogle borgere, der føler, at de ikke har fået den rette behandling eller har været utrygge ved det, der er sket, så skal de endelig kontakte os, siger Kurt Espersen.

TDC beklager fejlen

Underdirektør ved TDC Netværk, Jesper Oldenburg, fortæller i et skriftligt svar til Fyens Stiftstidende, at fejlen opstod i forbindelse med en større opdatering af virksomhedens netværk.

"Vi er meget kede af de gener regionen, patienter og pårørende har haft i forbindelse med fejlen på vores netværk. Lige siden vi blev opmærksomme på fejlen, har vi arbejdet på højtryk for at løse problemerne", skriver han.

Derudover bekræfter Jesper Oldenburg også, at der stadig er periodevise problemer med at ringe internt mellem regionens sygehuse, som de arbejder på at løse og sikre, at der ikke sker noget lignende i fremtiden.

"Vi gør alt, hvad vi kan for at lære af vores fejl og at sikre, at lignende problemer ikke opstår i fremtiden. På vegne af TDC er jeg meget ked af fejlen på vores netværk, og jeg vil gerne forsikre om, at vi gør alt, hvad der står i vores magt for at afhjælpe problemerne."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce