Annonce
Læserbrev

Til Vardes byråd

Læserbrev: Trods modstand fra de fleste brugere af huset og politikeres løfter om, at I vil lytte til borgernes ønsker, må vi vel konstatere, at løbet er kørt, og at I vil rive kulturhuset ned. Helt fra starten har forløbet været bestemt til at skulle ende sådan. Ren manipulation fra ende til anden. Ret dygtigt. I lytter kun til dem, der støtter forslaget. De fleste er jeres egne ansatte. Men os gamle brugere, der er imod, gider I ikke høre på. Vore udtalelser burde da have større vægt end fra dem, der ikke har fattet, hvor stort et tab for lokalsamfundet, det kommer til at betyde. Det er floskler, at generationer skal mødes, og at det vil styrke kulturlivet og give byen nerve. Nej tak, vi trives fint uden. Vedgå dog, at det for jer kun handler om penge.

Huset er jo i den grad markant og bevaringsværdig og fungerer til alles tilfredshed.

I en tid med fokus på bæredygtighed og ressourceforbrug er det da tudetosset at bruge millioner på det projekt i stedet for at holde skole og kulturhus adskilt og renovere begge huse. Det kan helt sikkert gøres for de samme penge.

Jeres snak om intelligente kvadratmeter er det svært at tage alvorligt, når vi ser, hvad der skal ske med Sct. Jacobi Skole og jeres prestigeprojekt, Frelloskolen.

Jeres adfærd bidrager i den grad til den stigende politikerlede.

SVAR

Kære Inga.

Du mener, at Byrådet skulle have manipuleret med både borgerne og brugerne af kulturhuset i Nørre Nebel i den proces, som der har været igangsat. En proces, som blev igangsat for at finde ud af, om der var grobund for at flytte aktiviteterne fra det nuværende kulturhus til en ny og tidssvarende kulturhusdel på Blåbjergskolen. Jeg kan ikke helt genkende din anfægtelse mod Byrådet, da netop Byrådet har igangsat processen for at få et grundigt borger- og brugerinddragende beslutningsgrundlag at træffe sin beslutning ud fra. Der har igennem hele forløbet været mulighed for at bidrage med synspunkter af både positiv og negativ slags samt indgå i arbejdet med at skabe et nyt og spændende Fremtidens Skole og Kulturhus i Nørre Nebel. Det har mange brugere og borgere heldigvis engageret sig i.

På baggrund af den borgerindragende proces er det et enigt Byråd, der vurderer, at der er stor og bred opbakning i Nørre Nebel til at tage imod investeringen på 16 millioner kroner, som Byrådet ønsker at bidrage med til netop at skabe et nyt og spændende tilbud i en af vores driftige byer.

Som jeg også er citeret for her i JydskeVestkysten, så ser jeg personligt skabelsen af Fremtidens Skole og Kulturhus i Nørre Nebel som en stor styrkelse af både skolen og det stærkt forankrede kulturliv i Nørre Nebel.

En styrkelse, som borgerne, både nye tilflyttere samt nuværende og fremtidige generationer i Nørre Nebel, vil få stor glæde af.

Mads Sørensen (V), formand for kultur- og fritidsudvalget i Varde Kommune, Stensbjergvej 50, Sig.

Annonce
Inga Thisted taler på borgermøde om kulturhuset i Nørre Nebel. Arkivfoto: Morten Nielsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Billund

Ansættelsesstop i resten af 2019: Alle områder rammes i Billund Kommune

Annonce