Annonce
Vejen

Tilbage er kun vrede, frustration og tomme bure: Nu har Søren og René aflivet de sidste mink

13.000 mink er aflivet på René Lauridsens minkfarm, heriblandt 1900 avlsdyr. René Lauridsen ved ikke, hvad han nu skal lave. Foto: Marie Prangsgaard Helms
Alle mink er aflivet hos de to lokale minkavlere, Søren Kargo og René Lauridsen. Mens René Lauridsen i starten mærkede tristheden overmande sig, føler han nu mest af alt vrede.
Annonce

Brørup: Hylde efter hylde er fyldt med døde mink, mens samtlige bure i stalden står gabende tomme hos 32-årige René Lauridsen - nu tidligere minkavler ved Brørup.

Mandag eftermiddag blev den sidste af hans 13.000 pelsdyr puttet i aflivningskassen. Dermed blev også det sidste søm banket i kisten på det livsværk, han de seneste otte år har kæmpet så hårdt for.

- Jeg har aldrig prøvet noget, der har været så hårdt som det her. Fysisk og mentalt. Jeg er lidt tom for ord. Det er så voldsomt, siger han.

Annonce

Kørt rundt i manegen

Også hos nabo-minkavleren, 40-årige Søren Kargo, er de sidste mink aflivet. Selvom både han og René Lauridsen på sin vis er taknemmelige for, at de kan få lov til at pelse deres mink, fordi hverken de eller andre minkfarme i nærheden har været smittet med coronavirus, er de altoverskyggende følelser hos dem begge frustration og vrede.

René Lauridsen måtte hyre ekstra hjælp ind, da regeringen meddelte, at alle mink skulle aflives. 20 timer i døgnet blev der aflivet mink på farmen ved Brørup, indtil den sidste var aflivet mandag. Foto: Marie Prangsgaard Helms

- Det har været et forløb under al kritik. Der har været en enorm forvirring fra alle sider. Det er der mange, der ikke kan holde til. Vi føler os kørt rundt i manegen, siger Søren Kargo, mens René Lauridsen ikke lægger skjul på, at han mener, hele regeringen bør stå til ansvar for forløbet.

- Jeg har aldrig haft fantasi til at tænke, at sådan noget kunne foregå i vores land. Jeg kunne aldrig selv finde på at behandle folk sådan her. Jeg mener, hele banden bør smutte, siger han.

Mens Søren Kargo har sendt sine mink på pelseri, er René Lauridsen i gang med selv at pelse sine mink, inden de derefter sendes til København.

Annonce

Mentale lag skrællet af

Både Søren Kargo og René Lauridsen forstår, at hensynet til folkesundheden må veje tungest, men de mener, at myndighederne skulle have håndteret hele situationen anderledes og bedre fra start til slut.

Et enkelt lyspunkt i mørket har ifølge René Lauridsen været al den støtte og opbakning, han og familien har oplevet i de seneste dage. - Vi har fået tilbudt så meget hjælp, og vi har fået så mange gaver og blomster. Det er helt overvældende, siger han. Foto: Marie Prangsgaard Helms

- Vi har fået beskeder ind midt om natten. Vi fik at vide, at vi skulle være færdige med at pelse i mandags. Natten til mandag tikker der så en besked ind, hvor der står, at vi nu har til onsdag - jamen, det kan jeg da ikke bruge noget til så sent. Sådan har det været hele tiden. Vi er blevet presset til det yderste, og de har kun gjort det værre og værre. Det er, som om de hele tiden skræller endnu et lag af mentalt, siger René Lauridsen og tilføjer:

- Da vi først fik beskeden om, at minkene skulle aflives, var jeg enormt berørt af det. Jeg kunne næsten ikke snakke om det. Nu er jeg bare vred.

Annonce

En del af familielivet

For René Lauridsen har det især været hårdt at fortælle hans børn, at der ikke længere vil være mink på gården.

- Det var især svært med den ældste på fem år. Det har jo altid været en del af hendes liv. Hun har været med herude altid, og hun har altid vist, at det var her, hun kunne finde far. Hun har været med ude at fodre, og hun har siddet i gangen og leget med de små hvalpe, siger René Lauridsen.


Da vi først fik beskeden om, at minkene skulle aflives, var jeg enormt berørt af det. Jeg kunne næsten ikke snakke om det. Nu er jeg bare vred.

René Lauridsen


Han ved endnu ikke, hvad fremtiden vil bringe. Men han ved, at minkstaldene skal fjernes hurtigst muligt.

- Det skal ikke være sådan et sted, min datter vil forbinde med det, der engang var. Det skal ikke være en sort skygge, der hænger her. Nu må vi bygge noget nyt op, og det har jeg også fortalt min datter. Hvad det så skal være, det ved jeg ikke, men jeg skal nok komme videre. Jeg er da kun 32 år gammel, og jeg vil ikke slås ned med nakken.

40-årige Søren Kargo ved sin minkfarm, som han overtog efter sin far. Også Søren Kargos søster er - eller var - minkavler. Arkivfoto: Marie Prangsgaard Helms
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Arbejdsbyrden blev for stor for lille købmand: - Når man kører grædende hjem fra arbejde hver dag, så er det på tide at sige stop

Indland

De første danskere kan potentielt blive vaccineret til januar

Annonce