Annonce
Aabenraa

Tilbage ved start: Bud på historisk villa trukket i sidste øjeblik

Aabenraa Kommune fik nøglerne til Bjerggade 1 i november 2016 og har siden holdt opsyn med ejendommen og sørget for, der har været den nødvendige varme på. Arkivfoto: Ulrik Pedersen

Bjerggade 1 blev ikke som håbet solgt i første budrunde. Nu arbejder Aabenraa Kommune med andre løsninger på, hvordan man kan sikre den historiske ejendom.

Aabenraa: Interessen var stor, da Aabenraa Kommune i samarbejde med den lokale Nybolig-ejendomsmægler i begyndelsen af marts satte den historiske ejendom Bjerggade 1 i Aabenraa til salg.

Og da sidste frist for at byde på den over 100 år gamle villa, som skibsreder Friedrich Clausen opførte i 1904, udløb, var meldingen, at "det ser positivt ud".

Nu er kommunen imidlertid tilbage ved start.

Da det kom til stykket, var der nemlig ikke nogen bud, byrådet kunne tage stilling til, og dermed er den forsat på kommunale hænder - ejendommen, Aabenraa Kommune blev tvunget til at overtage efter en årelang strid med den tidligere ejer.

Annonce

Sagen kort

Dennis Pollow søgte i juli 2012 kommunen om at få lov til at rive Bjerggade 1 ned. Han fik afslag med den begrundelse, at skibsredervillaen fra 1904 er bevaringsværdig.

Det startede den langvarige sag om kommunens pligt til så at overtage den - og i givet fald til hvilken pris.Overtaksationskommissionen gav Pollow medhold i, at kommunen skulle overtage. Til gengæld fik kommunen ret i, at ejeren ikke skulle have mere end grundværdien plus et tillæg for, hvad det blev vurderet, at løsdele og materialer ville kunne indbringe ved en nedrivning. I alt 650.000 kroner.

Forvaltningen tænker

- Der var et enkelt bud, men det måtte vi i sidste øjeblik tage af dagsordenen, da budgivere trak sit tilbud tilbage, forklarer Stig Werner Isaksen, direktør for kultur, miljø og erhverv.

Mere må han ikke fortælle, men det betyder, at Aabenraa Kommune skal i gang med at finde ud af, hvad man så gør.

- Nu har vi erfaringerne fra det her udbud, og så kigger vi på under hvilke omstændigheder, vi kan udbyde det igen. Om vi kan gøre det på en anden måde, siger direktøren.

Næste skridt bliver, at forvaltningen kommer med et oplæg, som politikerne i vækst- og udviklingsudvalget skal tage stilling til. Imens er ejendommen trukket af markedet.

Ikke nogen nem opgave

Der er ikke sat nogen deadline for, hvornår ejendommen gerne skal være afhændet, for som Stig Werner Isaksen formulerer det, "så handler det ikke bare om at sælge et hus".

- Vi skal jo sælge til nogle, som vi tror på kan løfte den store opgave, det er at sætte det i stand. Det lykkedes ikke i første omgang, og vi ved godt, det ikke er nogen nem opgave, siger direktøren.

Samlet har sagen kostet kommunen knap 1,3 millioner kroner i erstatning, sagsomkostninger og advokatbistand.

I marts måneds salgsopstilling var der sat en vejledende pris på én million kroner, men den var kun vejledende, ligesom det blev understreget, at Aabenraa Kommune ikke var forpligtet til at acceptere de tilbud, der måtte komme - uanset beløbets størrelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce