Annonce
Esbjerg

Tilfælde af ikke smitsom hjernebetændelse opdaget i Esbjerg

Et barn i Daginstitutionen Bakkegården i Gjesing er blevet diagnostiseret med ikke smitsom meningitis. På grund af sommerferie opholder der sig i øjeblikket ikke mange børn i institutionen, og billedet er taget fra en tidligere sommerfest. Arkivfoto
Et barn, som nu er i bedring, har fået konstateret ikke smitsom meningitis. Det har fået Styrelsens for Patientsikkerhed og daginstitutionen Bakkegården til at henvende sig til institutionens forældre.

Esbjerg: Et tilfælde af den frygtede hjernehindebetændelse, meningitis, har fået daginstitutionen Bakkegården med adresse på Ulvevej i Gjesing til at orientere forældre til børn i institutionen.

Orienteringen, som er gået ud via brev og det elektroniske Tabulex i slutningen af sidste uge, er sket i samråd med og efter anvisning fra Styrelsens for Patientsikkerhed.

Hjernehindebetændelse kan skyldes et virus eller en bakterie. Den mest kendte er den "smitsomme" meningitis, som skyldes meningokok bakterien. Meningitis forårsaget af virus er derimod mindre farlig end bakteriemeningitis. Børn med virusmeningitis bliver heller ikke så alvorligt syge som børn med en bakteriemeningitis.

I tilfældet ved Bakkegården er der tale om virusmeningitis, som ikke er smitsom. Således skriver Styrelsens for Patientsikkerhed i brevet til forældrene:

”Der er ikke grund til specielle foranstaltninger i institutionen eller hjemme, og det er tilstrækkeligt med observation af syge børn”.

Det hedder videre i brevet, at ikke smitsom meningitis opstår som en komplikation i forbindelse med en infektion såsom forkølelse, mellemørebetændelse eller halsbetændelse som følge af bakterie eller virus.

”Forkølelse, halsbetændelse m.v. kan som bekendt smitte fra person til person, men det er meget sjældent, at der ved disse sygdomme tilstøder meningitis,” hedder det.

Annonce

Hvad er meningitis?

Meningitis er en betændelse i hjernehinderne. Alle kan få meningitis, som kan komme i løbet af meget kort tid - det vil sige timer. De væsentligste symptomer er hovedpine, nakkestivhed og feber. Man kan dog godt have meningitis uden alle tre symptomer, men mindst ét af disse vil næsten altid være til stede.

Meningitis kan skyldes bakterier eller virus. Den bakterielle meningitis - specielt med bakterien meningokok - er en farlig sygdom, som kræver omgående behandling med antibiotika direkte i blodårerne. På trods af den bedste behandling er der stadig 5-15 procent, der dør af sygdommen eller får mén.

Meningitis, som skyldes virus, er derimod sjældent farlig og går over af sig selv.

Barn i bedring

Ifølge Maria Sørensen, pædagogisk leder i Daginstitution Fyrparken, der på grund af sommerferien er stedfortrædende leder i Bakkegården, havde den berørte familie selv kontaktet institutionen og kort efter meddelte Styrelsen for Patientsikkerhed, at der var tale om et tilfælde af ikke smitsom meningitis.

Herefter blev orienteringen distribueret og givet videre til institutionens børn og forældre, ligesom chefen for Børn & Dagtilbud i Esbjerg Kommune, Mette Lindkær, blev orienteret.

- Vi har et godt og tæt samarbejde med embedslægen (Styrelsen for Patientsikkerhed, red.), og vi følger anvisningen derfra, hvilket er med til at forhindre rygter, som kan være med til at gøre nogle forældre unødig bekymrede, forklarer Maria Sørensen.

Hun var mandag i kontakt med familien til det berørte barn, og herfra oplyses det, at barnet er i god bedring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];