Annonce
Sydjylland

Tillidsmand om besparelser i brandvæsenet: Det handler om borgernes sikkerhed

Både udstyr og mandskab er under pres i Trekantbrand, fastslår tillidsmand Martin Langemose fra Fredericia. Han håber, at politikerne lytter og undlader at fastholde besparelser i 2021-22. Arkivfoto: Torben Glyum
Allerede i maj bad tillidsfolkene ved TrekantBrand politikerne om at overveje at droppe en besparelse på to procent årligt. De har endnu ikke lyttet, men skåret 1,7 mio. kroner. Nu prøver tillidsfolkene igen og peger blandt andet på hensynet til borgernes sikkerhed.

Trekantområdet: Når højderedderne rykker ud fra hovedstationen i Fredericia, sker det med udstyret pakket i en gammel varevogn. Vandvognen i Fredericia er en udtjent tankbil fra Hedensted, som kører på de sidste reserver. Stigevognen har rundet 20 år, og sprøjten kunne trænge til fornyelse.

- Vores materiel er ved at være udtjent, og med de nedskæringer, som politikerne lægger op til i både 2021 og 2022, så er det svært at se, hvordan der bliver råd til at forny det, siger tillidsmand for brandfolkene i Fredericia Martin Langemose.

Udslidt materiel er sammen med nedskæringer på mandskabet med til at gøre det tungere at holde fanen højt end tidligere, og i sidste ende kan det svække beredskabet i en grad, der kan ramme borgerne.

- Hvis vi kommer ud i en situation, hvor vi ikke kan løfte opgaven på grund af besparelser, så er jeg sikker på, at politikerne vil beklage, at de ikke lyttede, siger Martin Langemose.

Annonce

Brødtekst

Oven i spareforslag

For de ansatte i Fredericia kommer den nye sparerunde oven i usikkerhed over kommunale spareforslag. Det blev opgivet, men nu står de overfor nye sparekrav.

- Det er frustrerende, og man kan frygte, at nogle får nok. Det er allerede i dag svært at skaffe deltidsbrandfolk, og det bliver næppe lettere, hvis situationen ikke ændrer sig, siger Martin Langemose.

Sparekravet i 2020 har allerede betydet nedskæringer. Der er kappet et led af organisationsdiagrammet, så fire ledere er blevet til tre med ansvar for hvert sit område.

- Der var for mange ledere i den første organisation i det nye selskab, men det blev ændret, da vi fik ny direktør. Han skabte en god organisation, men nu er man på grund af sparekravet nødt til at ændre den igen. Det betyder, at vi aldrig rigtigt har fået ro til at skabe det effektive fælles brandvæsen, som vi kunne, siger Martin Langemose.

Risikerer sygemeldinger

Den nye organisation betyder, at færre ledere skal påtage sig mange flere opgaver. Martin Langemose frygter, at det pres kan blive for stort.

- Hvis folk bryder sammen over for mange opgaver, så bliver det endnu sværere, og det kan vel ikke være målet, at folk skal blive syge af at passe deres job, siger Martin Langemose.

Han håber derfor, at politikerne virkelig lytter denne gang.

- Vi har fra medarbejdersiden skrevet et brev til dem, som de forhåbentligt vil tage alvorligt, siger Martin Langemose.

- Men kommunerne har netop været gennem budgetrunder, hvor det viste sig, at flere kommuner er under pres?

- Jeg er klar over, at det ser tungt ud mange steder, men vi beder om, at man ikke fastholder, at der skal spares, når vi rammer 2021 og 2022, siger han.

Pengene burde findes

Besparelsen på to procent blev kommunerne pålagt af Folketinget i forbindelse med krav om effektivisering af de kommunale beredskaber. De skulle fusioneres til færre beredskaber, og gevinsten udmøntes i besparelser.

- Men regeringen har jo sendt flere penge til kommunerne, så det burde være muligt for de seks kommuner tilsammen at undgå at spare på beredskabet i de kommende år. For kommunerne er det ikke mange penge, men for vores regnskab på 80 millioner kroner er det alvorligt, siger Martin Langemose.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce