Annonce
Varde

Tillidsrepræsentant foreslår kortere åbningstid i dagplejen

Dagplejebarnet på billedet har ikke direkte noget med historien at gøre. Arkivfoto: Karina Øhleschlæger
Der er brug for flere tiltag, hvis dagplejerne skal have tid til at gøre rent uden at arbejde over, mener tillidsrepræsentant. En mulighed er at nedsætte åbningstiden for de fleste.
Annonce

Varde Kommune: Trine Larsen, der er tillidsrepræsentant for dagplejerne i Varde Kommune, oplever, at dagplejerne er pressede.

- Det er mit indtryk, når de ringer til mig, at de er presset på det indendørs. Der er steder, der skal gøres rent, når børnene rører ved det. Der er skabslåger og døre, der skal gøres rent to gange dagligt. Hvis man har et barn til klokken 16.20, så har man ti minutter til at klare det her inden for åbningstiden, siger hun.

Hun fortæller, at flere af hendes kolleger har fået lavet aftaler, hvor de arbejder over, men det vil hun ikke anbefale. Hun synes, at kommunen må finde en løsning, der hjælper alle dagplejere i stedet for individuelle løsninger, hvor nogle kommer til at oparbejde meget afspadsering.

Betyder det så også, at hvis nogle ikke henvender sig, så ender de bare med at bruge deres fritid på at gøre rent?

- Det kan alle jo regne ud, siger Trine Larsen.

Annonce

Overrasket formand

Hun anerkender, at Varde Kommune har ansat ungarbejdere, der hjælper med at gøre rent, men det er udenfor, fordi der ikke må komme for mange mennesker ind i husene. Dermed er det i sig selv ikke nok til at løse problemet.

Den kritik kommer bag på Peder Foldager (V), der er den politisk ansvarlige for området.

- Det overrasker mig lidt, for jeg ved, der har været afholdt møder med tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant om de forskellige muligheder, siger han.

Annonce

Gør som i Skanderborg

Trine Larsen har et forslag til en måde at sikre, at dagplejerne får tid til at gøre rent:

- Skanderborg har for eksempel lavet en rigtig god aftale med at reducere åbningstiden til 44½ time - det er tre kvarter mindre per dag, siger hun og fortæller, at der i Skanderborg er stadig en mulighed for 48 timers pasning, hvis der er behov for det, siger hun.

Peder Foldager kan ikke svare på, om politikerne er klar til at ændre deres beslutning om fuld åbningstid.

- Jeg vil gerne drøfte sagen direkte med vedkommende og høre, hvad det er for oplysninger og forslag, hun har, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Annonce