Annonce
Billund

Tillidsrepræsentant om fyringer i Legoland: - Vi har aldrig haft så stor en afskedigelsesrunde

Søren Kruse, der arbejder i den tekniske afdeling i Legoland, er tillidsrepræsentant for 3F Varde-Billund i forlystelsesparken. Han er tillidsrepræsentant for flere hundrede medarbejdere - herunder cirka 50 af de fastansatte. Arkivfoto: Morten Pape
Fyringsrunden i Legoland er ikke kommet bag på de ansatte, men antallet af nedlagte stillinger er alligevel overraskende, siger tillidsrepræsentant.
Annonce

Billund: Medarbejderne i Legoland har gennem foråret og sommeren været forberedte på, at der nok ville komme en fyringsrunde i virksomheden.

Sådan lyder det fra Søren Kruse, tillidsrepræsentant for 3F Varde-Billund i Legoland.

Det skyldes, at gæstetallet i Legoland slet ikke har været i nærheden af gæstetallet fra tidligere år. Samtidig har man kunnet se, hvordan der før sommeren blev gennemført en stor fyringsrunde i Billund Lufthavn.

- Det er altid en træls situation med en fyringsrunde. Men i og med vi er inden for oplevelsesindustrien, og den er hårdest ramt, kommer det ikke som nogen overraskelse. Det gør det desværre ikke, siger Søren Kruse.

Først for en uge siden blev det dog endelig meldt ud fra ledelsen, at man påtænkte at nedlægge cirka 20 procent af de faste stillinger.

- Så i den sidste uge har stemningen ikke været god, tilføjer Søren Kruse.

Annonce

Største fyringsrunde

Det er endt med, at 45 stillinger ud af de godt 250 faste stillinger er blevet nedlagt. Det var noget af en mavepuster:

- Vi har aldrig haft så stor en afskedigelsesrunde i Legoland før. Det er meget værre end finanskrisen, så tallet kom bag på os, siger Søren Kruse.

Alligevel er der forståelse for situationen:

- Vi tror og håber på, at det var det. Men vi er oppe imod corona. Der er ikke nogen, som har gjort noget forkert, og det er heller ikke en faglig kamp, så det er fuldstændig ude af vores hænder, siger tillidsrepræsentanten.


Vi har aldrig haft så stor en afskedigelsesrunde i Legoland før. Det er meget værre end finanskrisen, så tallet kom bag på os

Søren Krusen, tillidsrepræsentant i Legoland
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce