Annonce
forside

Tillykke: Jesper er Årets Vardenser 2018

Både som bokser, træner og matchmaker har Jesper Kristiansen gennem årtier været en del af bokseklubben Varde Atlet Klub, tirsdag blev han hædret for sin indsats.

Varde: Årets Vardenser 2018 er Jesper T. Kristiansen - han får prisen for sit store engagement i Varde Atlet Klub, hvor han både er boksetræner, men også er der for de unge, hvis de har brug for det uden for ringen.

Det var masser af tillykke fra både e unge og bestyrelsen, som avisen havde allieret sig med for at sikre, at Jesper Kristiansen var til træning, som han plejer, så han kunne overraskes med, at netop han er udvalgt blandt de 16 kandidater til Årets Vardenser 2018.

- Jeg er stolt, det må sige, siger Jesper Kristiansen om at modtage prisen.

Han boksede sin første kamp som 11-årig, og nu som 46-årig er det ham, der træner de unge. Det er ham, der arrangerer kampe og tager med til stævner.

Efter så mange år, synes han stadig, det er "en fed sport", hvor man har støtte fra klubkammerater og træner til træningen.

- Men når man står i ringen, er man mutters alene. Hvis du ikke er i form, kommer regningen, siger Jesper Kristiansen.

Annonce

Årets Vardenser

Ugeavisen Varde har siden 1988 uddelt prisen "Årets Vardenser", prisen gives til en person, der har gjort en indsats for andre i Varde Kommune.

Med prisen følger en glas vase, hvor titlen er indgraveret. Her ønskes Jesper Kristiansen tillykke af journalist Karina Øhlenschlæger. Foto: Malene Wonsbek

Stolt formand

En af de mange, der var med til at lykønske Jesper Kristiansen med titlen var John Harring, der i år blev ny formand for Varde Atlet Klub.

- Det er vildt meget fortjent. Det er også dejligt for klubben, siger han, der havde taget en lille gave med, en legetøjs seksløber og sherifstjerne, for de to har en intern joke om, hvem der er sheriffen, og med prisen, mente John Harring, at den nu er afgjort til Jespers fordel.

I næste uge i Ugeavisen Varde kan du læse mere om Jesper Kristiansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce