Annonce
Haderslev

Tillykke med Gram Højskole

Henrik Rønnow (S). Arkivfoto: Bjarke MacCarthy
Annonce

Læserbrev: Der er god grund til at glæde sig over, at det i sidste uge lykkedes at afværge en tvangsauktion over de konkursramte efterskolebygninger i Gram, og at Gram Højskole dermed kan blive en realitet.

Jeg er glad og taknemmelig over den stærke lokale opbakning, der er til højskolen. Både i forhold til dens bestyrelse og de lokale investorer.

Gram Højskole kan blive en stærk aktør på højskolemarkedet, og jeg har tillid til, at højskolen, med forstander Jens Horstmann i spidsen, kan løfte opgaven.

Jeg finder det helt naturligt, at vi fra politisk og kommunal side har et særligt fokus på at hjælpe Gram Højskole godt på vej.

Gram Højskole bør indgå som en naturlig del af de muligheder, vi har i kommunen, når der skal afholdes seminarer og kurser. Kommunale midler skal så vidt muligt bruges lokalt.

Jeg ser gerne, at vi undersøger mulighederne for at bruge højskolens faciliteter til at give et særligt tilbud de unge, der har brug for et fagligt eller personligt løft for at bestå en niende klasses afgangseksamen og dermed få adgang til en ungdomsuddannelse.


Jeg finder det helt naturligt, at vi fra politisk og kommunal side har et særligt fokus på at hjælpe Gram Højskole godt på vej.


Tilsvarende vil det være interessant at se på mulighederne for at afholde eksempelvis sommerkurser for børn og unge, der gerne vil fordybe sig, eller som har faglige eller sociale udfordringer.

Tillykke til os alle med Gram Højskole!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce