Annonce
Læserbrev

Tilskud og private pasningsordninger

Læserbrev: Casper Ørndrup Wullf skriver i et læserbrev, at kommunen skærer i åbningstiden i kommunens daginstitutioner samt i tilskuddet til forældre, der vælger at gøre brug af private pasningsordninger.

Dette giver mig naturligvis en anledning til at redegøre for, hvorfor et flertal i byrådet har valgt at gøre netop dette.

Tilskuddet til forældre, der vælger private pasningsordninger, skal ifølge loven udføre mindst 75 % af nettoudgiften til den billigste kommunale dagtilbudsplads. Desværre har man i Kolding Kommune fejlagtigt beregnet tilskuddet ud fra bruttoudgiften. En regnefejl som har medført, at kommunen hver måned har udbetalt omkring 2.100,- for meget til samtlige forældre, der har valgt privat pasning. Det er knap 6 mio. kr. om året, som der kunne være gået til det samlede børneområde i stedet.

Jeg anerkender, at det udfordrer de private pasningsordninger i forhold til deres prisniveau, men vi kan ikke forære penge til udvalgte forældre, samtidig med at vi sparer massivt på det samlede område.

I forhold til de reducerede åbningstider vil nogle forældre fra næste år være udfordret med at nå at hente og bringe deres børn indenfor institutionens åbningstider. "Hvorfor tænker I ikke på forældrene?" har flere spurgt mig. "Fordi vi har tænkt på børnene" er svaret. Hvis vi havde fastholdt de nuværende åbningstider, så havde vi i stedet skulle spare 5 mio. kr. på de varme hænder, der er hos vores børn hver eneste dag ude i institutionerne. Ville det være bedre?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce