Annonce
Nordtyskland

Tiltale: 50-årig overhældte sin familie med benzin og stak ild til dem

HAMBORG: Anklagemyndigheden krævede torsdag livsvarig fængsel til en 50-årig mand fra Hamborg, der er sigtet for at have overhældt sin 10-årige søn og sin dengang 40-årige fraskilte hustru med benzin og stukket ild til dem. Det skriver nyhedsbureauet DPA.

Statsadvokaten mener, der er tale om et dobbelt drabsforsøg under særligt skærpende omstændigheder. Efterkommer dommerne den påstand kan den 50-årige formentlig se frem til at tilbringe resten af sit liv i fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

Også mandens 12-årige datter fik benzin ud over sig. Det lykkedes hende imidlertid at flygte ud på balkonen og undgå ilden, hvorefter hun kunne tilkaldte hjælp.

Annonce

Episoden fandt sted den 1. maj 2020. Mor og søn blev livsfarligt forbrændt. Det samme gjorde den formodede gerningsmand. Alle tre overlevede dog. Lejligheden udbrændte totalt.

Drabsforsøget fandt sted, efter ekshustruen havde meddelt den 50-årige, at deres skilsmisse nu var endegyldig.

Uden for lejligheden skulle den tiltalte have stukket kvinden med en kniv, hvorefter han trængte ind i boligen.

Der forventes dom i sagen på tirsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce