Annonce
Sønderborg

Tiltale: Tre mænd bortførte og bankede retarderet ung mand

Tre unge mænd nægter at have bortført og banket en 23-årig retarderet mand på grund af en narkogæld. Arkivfoto: Claus Thorsted
I sommer blev en 23-årig mentalt retarderet mand kidnappet og kørt til Brunsnæs Strand, hvor han blev slået ned med et knojern. Manden brækkede kæben seks stedet og måtte leve af flydende kost i ti uger. Tre unge mænd kræves idømt fængsel, men de nægter sig skyldige.

Sønderborg: Det var en varm, men også regnfuld sommerdag, som det ofte er i Danmark.

Fredag 14. juni blev en 23-årige mand, der er imbecil - moderat mentalt retarderet med en IQ på 40 - langt under normalen - kidnappet, bortført og gennembanket på Brunsnæs Strand af tre unge mænd i forening.

Det mener i hvert fald Syd- og Sønderjyllands Politi, der kræver dem alle idømt en fængselsstraf. De nægter sig skyldige i det, der i juraens sprog i denne sag hedder ulovlig tvang og grov vold.

Den 23-årige skyldte den nu 18-årige 1650 kroner, der var en narkogæld. Den var efterhånden blevet gammel, og den 18-årige ville have sine penge. Sammen med to andre besøgte de den 23-årige i hans lejlighed i Sønderborg centrum. Det var klokken 13 den fredag, og han fik tre timer til at skaffe pengene. Det lykkedes ikke. Så kort efter klokken 16 hentede de ham. Angiveligt under påskud af, at han skulle køres ud til sine forældre, der så skulle betale hans narkogæld.

- Det var ikke for at tvinge ham med. Han kunne jo bare sige nej, forklarede en af de tiltalte under det første retsmøde. Sådan forklarede de to andre tiltalte også. Men turen gik ikke til forældrene. Den gik til Brunsnæs Strand.

- Han ville sgu ikke hjem til sine forældre. Det var han ikke begejstret for. Han peb, sagde en tiltalt. Den 23-årige forklarede selv, at det er sandt, at han græd, og at han ikke ville have blandet sine forældre ind i sagen. Han var bange. Han havde på fornemmelsen, at han skulle have tæsk. Den 23-årige er en meget spinkel mand.

- Jeg prøvede i tre timer at skaffe penge. Jeg prøvede alt, men jeg fik nada (ingenting, red.). Da vi kører, og jeg hører noget om en strand, så ved jeg godt, hvad klokken er slået. Jeg ved godt, hvad der skal ske. På vejen derud viser han mig sit knojern, og jeg vidste, jeg skulle have klø. Sådan er det i det miljø, forklarede han.

Annonce

Da vi kører, og jeg hører noget om en strand, så ved jeg godt, hvad klokken er slået. Jeg ved godt, hvad der skal ske. På vejen derud viser han mig sit knojern, og jeg vidste, jeg skulle have klø. Sådan er det i det miljø.

23-årigt voldsoffer i retten

Jeg kogte over

Politiet har skrevet ned, at den 23-årige skulle have forklaret, at det var en bestemt, der slog ham ned med et knojern. Men det var han i retten ikke helt sikker på. Her forklarede han, at han ikke så, hvem der slog. Han så kun knojernet "komme op af en lomme".

- Men jeg kan ikke huske det. Vi gik først og røg en smøg. Så gik jeg foran op til en bænk, og så blev jeg slået ned bagfra. Jeg tror, jeg var bevidstløs i fire-fem minutter. Da jeg vågne,r har jeg ondt i hovedet, spytter blod op - og jeg kan mærke min kæbe er brækket, forklarer den 23-årige. Kæben var brækket seks steder, og han måtte leve af flydende kost i ti uger. Han er behandlet på Odense Universitets Hospital. Intet tyder på, han får varige men.

Den tiltalte, der skulle have været den mest aktive, erkendte, at han slog ham med knyttet næve, men uden et knojern.

- Jeg kogte over, og det blev lidt sløret inde i mit hoved. Så slog jeg ham. Han faldt, og så sparkede jeg ham i ansigtet bagefter. Det angrer jeg - det er jeg sgu ikke stolt af, men jeg har aldrig slået nogen med et knojern, forklarede han. Ingen er dog tiltalt for at have sparket den 23-årige. Efter han blev slået ned, blev den 23-årige bedt om at gå ud i havet. Til politiet forklarede han i første omgang, at de tre unge mænd på dengang 17-19 år - ville drukne ham.

- Men jeg satte mig bare ud i vandet, fordi de bad mig om det. Med tøj, sko og jakke på, forklarede den 23-årige, der blev efterladt i vandkanten, da de tre unge mænd flygtede fra stedet. Han fik derefter hjælp af en mand på vejen tæt ved stranden til at kontakte alarmcentralen. Kort tid efter kom politi og ambulance til stedet. Det var først under afhøring nummer to, at den 23-årige talte om et knojern.

Vi har magiske evner

Den 23-åriges kæreste og en veninde vidnede også. De var i lejligheden, da de andre unge mænd kom for at inddrive narkogælden.

- Jeg var godt klar over, at han skulle på skovtur, som det hedder i det narkomiljø. De tager en person ud et sted, hvor der ikke er andre mennesker, og så bliver de slået ned, forklarede kæresten. Hun fortalte også, at en af de tiltalte truede hende til ikke at ringe til politiet. Han skulle have sagt: "Gør du bare det, og se hvad der sker. Så får du samme tur".

En veninde var også sikker på, at den 23-årige skulle have tæsk, og at det var derfor de hentede ham. Det kunne hun se i deres øjne.

- I min familie har vi bare nogen evner - magiske evner. Vi kan se onde ånder og den slags, og jeg kunne bare se i deres øjne, at han skulle med og have bank, forklarede hun.

Retssagen fortsætter torsdag med procedure og dom.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce