x
Annonce
112

Tiltalt for at have dræbt restauratørpar og usømmelig omgang med lig: 20-årig tysker skal i retten

Restauratørparret mistede livet i deres villa på Bytoften i Blåvand. Arkivfoto: Morten Nielsen
En 20-årig tysker skal for en nævningeret. Den skal tage stilling til, om han er uskyldig eller skyldig i meget alvorlige anklager.

Blåvand: En 20-årig tysk mand er nu tiltalt for at have dræbt den 61-årige Cai Lennart Henriksen i Blåvand tirsdag den 28. maj i fjor. Cai Lennart Henriksens livsledsager, Else Nielsen, 85 år, døde i en efterfølgende brand. Den 20-årige tysker er også tiltalt for ildspåsættelse.

Parret drev og ejede Restaurant Perlen i Blåvand.

Den 61-årige mand blev dræbt med en stump genstand. Den 85-årige kvinde døde af kulilteforgiftning i forbindelse med en efterfølgende brand i villaen. Branden fandt sted natten til tirsdag den 28. maj.

At manden er tiltalt betyder, at Syd- og Sønderjyllands Politi nu har udarbejdet et anklageskrift, og at det ved en retssag endelig kan fastslås, om han uskyldig eller skyldig. Den 20-årige fremstilles ved Retten i Esbjerg den 28. april.

Annonce
Der skete omfattende skader på villaen, der blandt andet havde en afdeling med swimmingpool. Arkivfoto: Morten Nielsen

Anklager mener

Den unge tysker er desuden tiltalt for usømmelig omgang med mandens lig samt altså for at forårsage den brand, der kostede Else Nielsen livet. Kvalificeret brandstiftelse, hedder det på juristsprog.

Sagen er berammet ved Retten i Esbjerg som nævningesag og kommer til at forløbe over seks retsdage.

Manden blev pågrebet og fremstillet for en dommer i et grundlovsforhør to dage efter branden. Han har været i varetægtsfængsel siden.

Han har nægtet sig skyldig i forhold til sigtelsen, og han har også forsøgt at komme ud af varetægtsfængslet ved at få sagen om forlængelse af varetægtsfængsling for Vestre Landsret. Men landsretten vurderede også, at mistanken mod manden var så begrundet, at der var grundlag for fortsat varetægtsfængsling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce