Annonce
Indland

Tiltalt for vanrøgt: Grise fik sår af ætsende middel

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Der blev konstateret skader på mindst 270 grise efter rengøring med læsket kalk på besætning i Brønderslev.

Arvæv, åbne sår, hudbetændelse og ætsninger.

Gentagne gange blev der i efteråret 2016 fundet skader på grise fra en besætning i Brønderslev i Nordjylland.

Skaderne blev opdaget, dels da svinene blev kørt til slagtning, dels i forbindelse med et tilsynsbesøg på gården.

Antallet af grise med skader i huden var mindst 270.

Tre mænd - besætningens ejer, en driftsleder og en dyrlæge - er tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven i forbindelse med sagen.

Det fremgår af et anklageskrift fra anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi, hvor manglende afvaskning af gårdens stalde udgør et centralt punkt.

I alt 1100 grise blev således ifølge tiltalen behandlet groft uforsvarligt, efter at staldene på besætningen i Brønderslev i august 2016 var blevet rengjort med et ætsende stof - formentlig læsket kalk.

Læsket kalk er et almindeligt anvendt middel til desinfektion i landbruget, men fordi det er ætsende, skal det skylles væk efter brug.

På besætningen i Brønderslev sikrede man imidlertid ikke, at stoffet var skyllet væk, inden grisene blev lukket ind i staldene igen.

Da ejeren og driftslederen efterfølgende lod dyrene blive i staldene uden at rense underlaget og grisene for det ætsende stof, havde deres behandling af dyrene karakter af mishandling, lyder det i anklageskriftet.

Den nu 61-årige besætningsejer samt den 30-årig svinepasser og driftsleder er tiltalt for at have behandlet grisene groft uforsvarligt.

Dyrlægen, der er 67 år og fast tilknyttet besætningen, er tiltalt for ikke at have udvist omhu og samvittighedsfuldhed i sit arbejde.

Blandt andet fordi han i efteråret 2016 ikke løbende evaluerede forholdene i svinebesætningen i Brønderslev og ikke gav tilstrækkelig behandling til dyr med skader fra ætsning.

Desuden er han tiltalt for medvirken til grovere uforsvarlig behandling af grisene - til dels med karakter af mishandling.

Specialanklager Ingrid Munck Hansen, der fører sagen for anklagemyndigheden, ønsker de tiltalte straffet med fængsel.

Desuden nedlægger hun påstand om, at besætningsejeren og driftslederen for en periode frakendes retten til at beskæftige sig med produktionsdyr.

Sagen, der behandles ved Retten i Hjørring, begynder 21. november.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce