Annonce
Indland

Tiltalt ingeniør i terrorsag: Hobbyfly handlede om vindenergi

Sendte trøstende brev til fængslet terrorist i Bosnien - men det var for en bekendt, lyder forklaring i byret.

En af de tiltalte i en sag om levering af droner og andet udstyr til Islamisk Stat var en god bekendt af Basil Hassan, som en tidligere amerikansk embedsmand har betegnet som en farlig terrorist.

- Han var venlig og imødekommende og en meget behagelig type. Ydmyg og ikke arrogant på nogen måde, siger den 30-årige FM tirsdag i Københavns Byret om Hassan.

De to mænd lærte hinanden at kende på DTU, forklarer han. Begge har palæstinensisk baggrund. Basil Hassan studerede til bygningsingeniør, og FM læste til eksportingeniør.

Hassan er efterlyst for at have forsøgt at dræbe islamkritikeren Lars Hedegaard med et pistolskud. Ifølge PET tilsluttede han sig Islamisk Stat og blev efterhånden leder af et droneprogram. Muligvis er han blevet dræbt.

I byretten påstår anklagemyndigheden, at det var Basil Hassan, der fik FM og to andre tiltalte mænd til at indkøbe droner, kameraer og andet udstyr til Islamisk Stat.

Tirsdagens afhøring af FM når ikke omkring en stribe specifikke indkøb, men han får bekræftet, at Hassan var interesseret i droner.

Formålet handlede dog på ingen måde om at give teknologiske muskler til Islamisk Stat. Derimod drejede det sig om vindenergi i for eksempel Egypten.

- Han nævnte, at hobbyfly kunne bruges til at måle vindforholdene visse steder, siger FM.

Han er iført en lyseblå skjorte og mørke bukser. Gennem godt to timer svarer han roligt og med lav stemme på spørgsmål fra en af anklagerne.

- Han forklarede mig, at det var den nye trend, at man i Cowi havde beskæftiget sig med hobbyfly til at måle vindforhold, siger han. Hassan havde været ansat i Cowi.

FM delte sin folkeregisteradresse i Brønshøj med Basil Hassan og var også vidende om og deltog lidt i, at sidstnævnte fuskede sig til dagpenge fra Akademikernes A-kasse. I øvrigt arbejdede FM uden løn i Hassans firma OnFoundation.

På en harddisk hos FM har politiet fundet et trøstende brev fra 2010 stilet til Abdul Kadir Cesur. Denne sad fængslet i Bosnien i en sag om terrorisme.

"Til min uskyldige og elskede bror Abdul Qadir i Bosnien fra din bror Abdullah," lyder starten. I brevet er der flere religiøse henvisninger. "Jeg er af den fulde overbevisning, at du er uskyldig dømt som mange andre brødre og søstre rundt omkring i verden," står der.

FM erkender at have oprettet og sidst rettet i dokumentet. Men det var ikke hans brev. Han hjalp blot med formuleringerne for en bekendt, forklarer han. Afhøringen fortsætter fredag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce