Annonce
Tarm

Tiltalte i Borris-drab er fundet skyldige: Tævede offer ihjel

Kenneth Linde Simonsen blev slået ihjel ved Skjern Enge nær Borris. Politiet fandt blod ved åbrinken og broen, mens liget blev fundet i det bagvedliggende krat. I dag faldt der dom i drabssagen mod de to mænd, der har været tiltalt i sagen. Foto: Søren Palmelund
Et år og fire måneder efter at den 47-årige Kenneth Linde Simonsen blev fundet dræbt ved Skjern Enge, er der faldet dom i sagen. Retten i Herning tager stilling til hvilken straf, de to drabsdømte mænd skal have, senere i dag.
Annonce

SKJERN/TARM: Den 33-årige Rasmus Stærk fra Lyne-området og den 39-årige Jan Weng Jensen fra Tarm er fundet skyldige i drabet på Kenneth Linde Simonsen, der blev fundet banket til døde ved Skjern Enge nær Borris i februar 2019.

Selvom de to dømte under hele retssagen har nægtet sig skyldige, mente nævninge og dommere, at beviserne mod de to mænd har været så stærke, at det er bevist, at de stod bag drabet.

Annonce

Kraftige slag mod hovedet

Det kom retten i Herning frem til mandag formiddag efter en retssag, der begyndte 29. april og har budt på ikke færre end 16 retsdage, over 40 vidner og fantasifulde forklaringer, der har været en Hollywood-film værdig.

Den 47-årige Kenneth Linde Simonsen fra Tarm blev fundet i et krat nær Skjern Å søndag 24. februar af en hundelufter. Undersøgelser viste, at han var død af flere kraftige slag mod hovedet, som havde givet ham flere alvorlige kraniebrud. Drabstidspunktet blev vurderet til at være fredag 22. februar, hvor Rasmus Stærk og Jan Weng Jensen ifølge deres egne forklaringer kørte til Skjern Enge med Kenneth Linde Simonsen.

Skyldig i drab

Straffelovens kapitel 25, paragraf 237

"Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra fem år indtil på livstid."

De afviste dog at have slået ham ihjel og har forklaret, at han blot fik nogle enkelte slag. Da de forlod ham, var han i live og stod op.

Senere i dag vil retten i Herning tage stilling til, hvilken straf de to drabsdømte skal have, når anklager og forsvarere har procederet.

Dagbladet følger op på sagen...


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Spærring af rute 11 i Ribe påvirker lastbiltrafikken: Lastbiler uden ærinde skal ud på den store omkørsel

Trekantområdet

Tre ledere er udpeget: I morgen bliver hele løsningen for hjemmeplejedistrikt præsenteret

Annonce