Annonce
Indland

Tina Müller bliver ny vært på Hammerslag

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det bliver sportsværten Tina Müller, der overtager værtsrollen på DR-programmet "Hammerslag".

DR-programmet "Hammerslag" får fra efteråret næste år ny vært. Den hidtidige vært Christian Degn bliver erstattet af Tina Müller, der sideløbende fortsætter på DR Sporten, hvor hun til dagligt huserer.

Dermed bliver Tina Müller den tredje vært, der træder i fodsporene på Frode Munksgaard, der i 1991 startede programmet op. Dengang var det ikke boliger, der røg under hammeren men brugte biler og antikviteter.

Det var først i 1994, at det blev et boligprogram. Det var det også, da Frode Munksgaard i 2004 overdrog værtsrollen til Peter Ingemann og skiftede til TV2 Charlie.

Peter Ingemann fik ni år som vært på Hammerslag, inden Christian Degn tog over i 2013.

Værtstjansen på "Hammerslag" blev ledig tidligere på året, da Christian Degn skiftede til konkurrenten TV2, hvor han nu er vært på quizprogrammet "Hvem vil være millionær?".

Tina Müller har tidligere bevæget sig uden for sportens verden. Hun har blandt andet været vært på "Madmagasinet" på DR1.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce