Annonce
Esbjerg

Tipoldebarn til Jacob A Riis holder foredrag på Ribe Katedralskole

Lela Riis Agnew er tipoldebarn til Jacob A Riis, og hun holder 2. juli foredrag på Ribe Katedralskole. PR foto
Samarbejde mellem USA og Danmark i historisk og aktuelt perspektiv er temaet, når Jacob A. Riis tipoldebarn, Lela Riis Agnew, holer foredrag på Ribe Katedralskole. Arrangementet er blevet en realitet igennem Ribe Rotary Klub.

Ribe: Lela Riis Agnew holder tirsdag 2. juli kl. 18 til 20 et foredrag på Ribe Katedralskole. Det er Ribe Rotary Klub, der inviterer til denne aften med tipoldebarn til Jacob A Riis: Lela Riis Agnew. Lela Riis Agnew vil holde foredrag over temaet "Samarbejde mellem USA og Danmark i historisk og aktuelt perspektiv". Ud over Lela Riis Agnew og hendes familie inviteres udvekslingsstudenter fra Jacob Riis Settlement New York.

Lela Riis Agnew har over 25 års erfaring som administrerende direktør i non-profit-organisationer og i erhvervslivet. Hendes ekspertise er strategisk kommunikation og udvikling, non-profit-forvaltning, samfundsopbygning, fundraising og sociale aktiviteter.

- Lela er i Danmark for at deltage i åbningen af Jacob A. Riis museet i Ribe, og i Rotary ser vi frem til en spændende aften. Vi finder det så spændende, at vi mener alle skal have mulighed for at deltage. Derfor er alle interesserede inviteret til at deltage. De kræver blot en tilmelding og betaling for deltagelse, skriver Erling Pedersen fra Ribe Rotary Klub i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce