Annonce
Varde

Tippen lukker

En vagt forklarer, at han er sat til at vise alle væk fra Tippen, da JydskeVestkysten kører forbi. Fungerende forstander Louise Thastrup kommer ud og forklarer, at vagtfirmaet er sat på for børnenes skyld, efter den drastiske beslutning om lukning blev taget tidligere fredag. Foto: Morten Nielsen

Tippen, der er en døgninstitution ved Ansager, lukker 31. december. Det besluttede et enigt byråd på et ekstraordinært møde fredag formiddag.

Opdateret 14.35 med kommentar fra tillidsrepræsentant Michael Korsgaard:

Ansager: Byrådet i Varde besluttede fredag formiddag at lukke Tippen, der er en døgninstitution ved Ansager. Hele byrådet bakkede op.

Lukningen kan i princippet godt ske på et lukket udvalgsmøde, men tidligere på ugen besluttede kommunen, at lukningen skulle ske på et åbent byrådsmøde, da det er en vidtrækkende beslutning, der har betydning for både børn og personale på Tippen.

Til mødet var der tilhørere. De fleste var medarbejdere på Tippen. Noget utraditionelt var der en vagt til stede i byrådssalen. Ifølge udvalgsformand Per Rask Jensen (V) skyldtes det, at det kunne være, at børn og unge, der bor eller har boet på Tippen ville dukke op, og at nogle af dem kunne reagere voldsomt på beslutningen. Vagten viste sig dog unødvendig.

- Det vidner om, at man ikke ved, hvordan vi som pædagoger arbejder. Vi kunne aldrig finde på at medbringe børn til et sådan møde. Vi er professionelle og udstiller ikke børn og bringer dem ikke i en kontekst, hvor de måske ikke agerer hensigtsmæssigt, skriver tillidsrepæsentant Michael Korsgaard i en mail til JydskeVestkysten.

Tippen

22. september modtager Varde Kommune et anonymt brev, hvor der bliver beskrevet, at en gruppe børn har taget magten på stedet, og at der er problemer med manglende skolegang, seksuelle krænkelser og vold mellem børnene.Varde Kommune sætter flere undersøgelser i gang, både interne og eksterne. Undervejs bliver ledelsen på Tippen skiftet ud.

3. november beslutter Udvalget for Børn og Undervisning at indstille Tippen til lukning. Dermed kommer sagen til offentlighedens kendskab.

8. november udkommer Socialtilsyn Syds rapport.

10. november beslutter byrådet at lukke Tippen.

Enstemmigt

Til mødet fremlagde Per Rask Jensen (V) baggrunden for indstilling om lukning. Han påpegede, at der både var en stor mængde problemer, at det var foregået over et langt tidsrum, og at det var alvorlige problemer.

- Så kan man ikke bare lukke øjnene. Det er alvorligt, sagde han.

Derefter fik alle gruppeformændene samt Poul Rosendahl (V), formand for Handicaprådet, ordet, og de anbefalede alle en lukning.

- Vi er helt afklaret med, at vi ikke kan se anden mulighed end at lukke stedet, sagde Tina Agergaard Hansen (DF).

- Det er en rigtig trist sag, hvor der ingen vindere er, sagde Arne Callesen (EL).

Annonce

Kritik af tilsyn

Flere politikere påpegede også, at de ikke kunne forstå, hvordan Socialtilsyn Syd har kunnet lave fire positive rapporter om Tippen, før de i den seneste pludselig præsenterer et helt andet billede af stedet. Holger Grumme (R) kaldte det "foruroligende og skræmmende".

JydskeVestkysten har sendt Socialtilsyn Syd nogle spørgsmål vedrørende kritikken. Vi har endnu ikke modtaget svar.

Flere politikere erklærede sig åbne over for at genåbne Tippen i en ny form senere. Det blev der dog ikke truffet nogen endelig beslutning om, så det bliver et nyt byråd, der skal tage stilling til det.

Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 353 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Ukrainer idømt fire års fængsel, udvisning og bøde på 71 mio kr. i stor sag om ulovlig cigaretfabrik: - Først i dette øjeblik er det gået op for mig, hvor alvorligt det er

Danmark

CureVacs vaccine opfylder ikke kriterier i afgørende studier: Den er kun 47 procent effektiv

Annonce