Annonce
Fodbold

Tips og tv til superligaens 16. runde

FC Midtjylland og FC København mødes søndag i en kamp, der kan blive meget afgørende for den senere fordeling af guld og sølv. Arkivfoto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

Brødtekst

Annonce

Randers FC-AaB

Fredag 19.00

TV3 Sport

JV tipper 2-1

Randers er superligaens fjerdebedste hjemmehold, og med en sejr i fredagens kamp mod Aalborg vil kronjyderne slå et hul ned til nordjyderne på fire point. Så begynder det altså for alvor at dufte af slutspil i omegnen af Randers Regnskov.

AC Horsens-Silkeborg

Lørdag 16.00

TV3 Sport

JV tipper 1-1

Silkeborg er ilde stedt i bunden, men holdet har hentet seks af sine sølle syv point på udebane. Hvis Ronnie Schwartz bliver klar til kamp, kan holdet fra Søhøjlandet også hente fuld gevinst i Horsens. Det peger dog mest i retning af en pointdeling. Horsens imponerer heller ikke just på hjemmebane.

Hobro-FC Nordsjælland

Søndag 12.00

TV3 Sport

JV tipper 1-3

FC Nordsjælland har det bare bedst hjemme på plastiktæppet i Farum, og Hobro er ikke det nemmeste sted at spille fodbold. Hjemmeholdet har bare kun vundet to af de seneste ni superligakampe mod FCN, og med blot to point i de seneste seks kampe peger pilen den helt forkerte vej for Hobro.

AGF-SønderjyskE

Søndag 14.00

TV3 Max

JV tipper 2-2

SønderjyskE er ved at have et problem med AGF. Holdene har mødt hinanden otte gange, siden SønderjyskE senest vandt. Den 7. august 2017 blev det til en sejr på 3-0 hjemme i Haderslev. Det var dengang, SønderjyskE-træner Glen Riddersholm var chef i AGF. Sønderjyderne har brug for point, hvis ikke ligaen skal knække over med SønderjyskE i den forkerte halvdel.

Lyngby-OB

Søndag 14.00

Eurosport 2

JV tipper 1-1

Fynboerne har gjort det godt i denne sæson, men holdet har tabte de seneste to udekampe og mangler vel lige lidt mere kontinuitet for at blive et rigtigt tophold. OB lukker færre end et mål ind i snit per kamp, og defensiven bør række til mindst et point i Lyngby.

Brøndby-EfB

Søndag 16.00

Canal 9

JV tipper 2-1

EfB har vundet fem gange i træk over Brøndby, så endnu en vestjysk sejr ligger vel lige for?

Svaret er nej. Den seneste tids præstationer fra EfB tyder ikke på, at bundholdet får livsvigtige point ud af turen til den københavnske vestegn.

FCM-FCK

Søndag 18.00

TV3+

JV tipper 1-0

Det er en af sæsonens absolutte nøglekampe, der spilles søndag aften i Herning. En kamp med stor betydning for udfaldet af det danske mesterskab. Midtjyderne har været dygtige til at få point i kampe, hvor spillet ikke har været prangende. Det er den slags, der skaber et mesterhold. FCK får næppe samme dommerhjælp som i Parken i søndags.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce