Annonce
Kolding

Tips til sommerlæsning: Hjerteskærende god roman

Bibliotekschef Pia Friis anbefaler en hjerteskærende roman om pigen Helle, der forsøger at få kærlighed og anerkendelse fra sine forældre. Foto: Lasse Lagoni.
Annonce

Kolding: I samarbejde med Kolding Bibliotek bringer JydskeVestkysten tips til læsning i sommerferien. I dag er det bibliotekschef Pia Friis, som anbefaler.

Virkelig god litteratur brænder sig fast i sjælen – sådan har jeg det med Stine Askovs "Katalog over katastrofer".

Vi følger Helle, der vokser op hos sin far i et lille bysamfund i Nordsjælland. Vi er i midt firserne, men den lille familie lever så sparsommeligt som de fattigste i en forgangen tid. De fanger fisk i havet og dyrker egne afgrøder i haven. Helle har til opgave passe hønsene, som først slagtes og spises, når de ikke kan lægge æg mere – for æggene kan sælges.

Helle er både en stærk pige, der forsvarer sin eneste ven i skolegården, men også en forsømt pige, som ikke får lov til at være barn og teenager. Faren opdrager ikke, men træner sin datter i overlevelses- og forsvarsteknikker, som var de en lille tomandshær – dem imod resten af verden og truslen om atomkatastrofe.

Bogen er en hjerteskærende skildring af en piges higen efter anerkendelse og kærlighed hos en hård far, der har misforstået verden, og hos en candyflossblød stewardessemor, der ikke er til stede i Helles hverdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

To skiftet ud i Darum Menighedsråd

Kolding For abonnenter

Dybt skuffet socialdemokrat forlader kamp om at blive spidskandidat: Fik kun tre stemmer ved opstillingsmøde

Annonce