Annonce
Kolding

Tips til sommerlæsning: Uhyggelig god roman

Bibliotekar Morten Rindom Nielsen anbefaler en grusom og grotesk historie om den nekrofile bedemand Nicolas til sommerens læsning. Privatfoto.
Annonce

Kolding: I samarbejde med Kolding Bibliotek bringer JydskeVestkysten tips til læsning i sommerferien. I dag er det bibliotekar Morten Rindom Nielsen, som anbefaler.

Maren Uthaugs tredje roman "En lykkelig slutning" er en grusom grotesk historie, som følger syv generationer af bedemænd. Hovedpersonen Nicolas er bedemand og nekrofil. Selvom bogen er virkelig ubehagelig, så er noget af det fascinerende ved bogen, at sympatien ligger hos Nicolas, som vi som læsere også frastødes af. Vi udfordres som læsere – og får også et indblik i dødens Danmarkshistorie. Researchen til bogen er imponerende, og jeg blev meget grebet af fortællingen.

Jeg lyttede til cirka 60 procent af bogen på eReolen, og så blev resten læst som e-bog og papirbog. Det er et generelt tip, jeg gerne vil give videre, fordi det kan gøre bogverdenen mere fantastisk for flere. Ved at dele læsningen op mellem e-bog, lydbog og klassik papirbog, kan man læse i forskellige situationer. Lyt for eksempel til et kapitel på gåturen og læs så næste kapitel i sofaen. Dermed udgår du dræberen - at det tager for lang tid at læse bogen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Anden bølge er i gang: Tyskland kan blive lukket land for danskere lige om lidt

Danmark

Nu kan borgere med milde symptomer selv booke coronatest uden hjælp fra lægen

Annonce