Annonce
Læserbrev

Tirpitz: Jævnlig kommunikation om parkering

Læserbrev: Det er meget muligt, at Preben Friis-Hauge ikke er bekendt med møder holdt med naboer til museet. Vi må formode, at referaterne er tilgængelige i kommunens arkiv.

Det er ikke naboernes ansvar endsige forpligtelse at svare på udspil fra kommunen. Når det, som nedenfor beskrevet i stort omfang er sket, tjener det igen til ros.

Fra august 2017 har der været jævnlige møder, heraf seks møder i en uafsluttet række, senest d. 10. april 2019, i en fast gruppe bestående af: Thomas Jaap, direktør i Varde kommune, Claus K Jensen, direktør for Vardemuseerne, Klaus B. Fries, Naturcentret, Bjarne Fly, Vej og park, samt repræsentanter for naboerne til Tirpitz: Gert Christiansen, Peder Fjordgaard, Anne Grethe Smidt og Tove Porskjær.

Gennem hele perioden har naboerne haft fokus på at:

- Mindske generne ved naboskabet til museet: Støj, støv, trampen ind over private grunde og indkig. Et aktuelt problem er museumsgæsternes hunde, som i timevis gør og hyler i bure placeret i øst-udgangen.

- Støtte museets arbejde med at etablere en p-plads.

- Forelægge alternative muligheder, herunder den tidligere oplagsplads for sand under byggeriet og nabogrunden, Tane Hedevej 43.

Tane Hedevej 43 er den mest optimale mulighed. Den er stor, og der er kort afstand til museet ad stabil asfalteret cykel-/gangsti.

Ud over formanden består plan og teknikudvalget af andre personer: Peter Nielsen, Anders Linde, Niels Haahr Larsen, Søren Laulund, Jan Lings og Niels Christiansen. Deres synspunkter på sagen og udfordringen med parkering ved museet ser vi også frem til at høre.

Annonce
Tove Porskjær. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce