Annonce
Læserbrev

Tirpitz - vis nu godt naboskab!

Selvfølgelig er alle stolte af det flotte museum, og med den store anerkendelse fortjener Tirpitz en parkeringsplads, der tilfredsstiller gæsterne i stedet for en mark parkering, hvor de besøgende skal iføre sig terrængående fodtøj for at gå til Tirpitz. Et langt bedre alternativ er en p-plads på Tane Hedevej 43, hvor vejen til Tirpitz er en asfalteret gang/cykelsti.

Bagsiden af medaljen har så stor en påvirkning af hele sommerhusområdet med støj – støv og indkik, at det ikke kan løses ifm. en permanent løsning på marken på Gl. Mælkevej.

Mads Sørensen, du nævner, at problemet var størst i 2017, men vi har siden åbningen også i 2018 og 2019 haft op til 120 køretøjer parkeret udenfor højsæson og endnu flere i højsæsonen på marken.

Dette foregår mindst 3-4 gange om ugen samt på helligdage, så I bliver nødt til at forholde jer til de faktiske forhold. Jeres egen vurdering siger ca. 200.000 besøgende hvert år, så behovet bliver ikke mindre.

Parkeringspladsen beskrives uophørligt udelukkende til brug i spidsbelastningsperioder, i begrænset omfang. Vi ser frem til en mere konkret og realistisk beregning.

Mange biler kører til markparkering og vender (for her vil de ikke parkere) og kører derefter til Tirpitz, hvor der så er fyldt og derfor kommer de tilbage, så en bil genererer 4 kørsler - så ca. 500 kørsler på Gl. Mælkevej pr. dag. Dette er ikke en værdig permanent løsning for området, Mads Sørensen.

Vi opfordrer bestyrelsen for Tirpiz til at revurdere afgørelsen om kun at gå efter marken på Gl. Mælkevej.

Formand for Vardemuseerne og fritid og kultur Mads Sørensen (V) skriver:

- Jeg har svaret Doris og Gert, så ønsker ikke at kommentere yderligere.

Det er området her ved Gl. Mælkevej, at Vardemuseerne ønsker en permanent parkeringsplads. Et område som nu er lukket af, da den midlertidige tilladelse er udløbet. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce