Annonce
Varde

Tistrup får nej til et markedsføringstilskud fra kommunen

Tistrupborgere er her i gang med at forskønne anlægget. Det lokale engagement har også ført til en ide om at lave en markedsføringsindsats, men det bliver i første omgang uden lokale midler. Arkivfoto: Orla Lund
Annonce

Tistrup: Tistrup Erhvervs- og Borgerforening har samlet 375.000 kroner ind til at lave markedsføring af lokale virksomheder, begivenheder og bosætningstiltag, og foreningen ønskede, at Varde Kommune bidrog med 75.000 kroner til arbejdet. Det har økonomiudvalget sagt nej til.

Det er Tistrup Mediehus, der skal stå for at lave markedsføringen. Det har ikke haft nogen betydning, hvem foreningen ville hyre til at lave markedsføring, fortæller borgmester Erik Buhl.

Han siger, at politikerne har sympati for planerne i Tistrup, men de mener, at hvis Tistrup fik tilskuddet, så kunne andre byer have en berettiget forventning om et tilskud i samme størrelsesorden. Og det er der ikke penge til.

Til gengæld overvejer de nu at kunne støtte markedsføring, der kan give øget bosætning, på en anden måde. Det kunne være ved at lave en pulje, som byerne kan søge tilskud fra til det formål. Det kan tidligst ske fra 2022, fordi det kræver, at pengene bliver fundet ved efterårets budgetforhandlinger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Kolding

Regionsrådet siger nej til ønske fra Kolding-gymnasium: Vil ikke lave lokale regler for fordeling af elever

Annonce