Annonce
Mærkedage

Tistrup: Mads blev formand for at sikre sin barndomsklub

Tistrup Boldklub har fået en ung formand, 28-årige Mads Bach Mortensen. Han har tidligere spillet i klubben, fra han var seks år gammel, til han selv fik børn. Foto: Asta Skødeberg Hjørngaard

Tistrup: Mads Bach Mortensen på 28 år har altid været en del af Tistrup Boldklub, hvor han har spillet fodbold, fra han var seks år, til han selv begyndte at få børn.

Da han var omkring 20 år, stod han for for byfester i Tistrup i omkring tre år.

Allerede for nogle år siden sagde han, at han stod til rådighed som formand, hvis der var brug for det - og i år blev han så valgt. Nu vil han meget gerne fortsætter som formand, så længe de andre vil have ham.

Mads mener selv, boldklubben har en sund og god økonomi med nogle rigtig gode sponsorer.

I klubben har de fem frivillige pensionister, som kalder sig for kridtbanden, der hjælper med at vedligeholde klubben.

Derhjemme har Mads to børn, en på vej og en kone, Kjestine. Til dagligt arbejder han som koordinator, som han begyndte på i december 2019. I det samme firma havde han førhen arbejdet som tømrer i syv år.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Ribe Boldklub hædrede fire ildsjæle

Leder For abonnenter

Ingen grund til Corona-panik

Så er dét sket, som vi længe har vidst var overvejende sandsynligt: Coronavirus er kommet inden for landets grænser. En medarbejder ved TV2 har været på ferie i Italien og har med sig hjem fra skiferien bragt virussen, og nu træder det danske virusberedskab i kraft. Det må vi have tiltro til, men allerede nu meldes om butikker, der tømmes for håndsprit, og andre reaktioner, som kunne være forløbere for egentlig panik, og det er der ingen grund til. Omend mange er døde af Coronavirusen særligt omkring epicentret i millionbyen Wuhan i Kina, er den ikke, som vi også forleden bemærkede på denne plads, særlig farlig. Det foreløbigt største studie af den nye Coronavirus, Covid 19, fra Kina viser, at der er en dødelighed på 2,3 procent hos en gruppe smittede, hvor eksempelvis den for nogle år siden så frygtede SARS-virus havde en dødelighed på ti procent. I farlighed minder Corona altså mest om en almindelig influenzavirus, og derfor skal vi heller ikke gå i panik og lukke landet ned, fordi smitten nu er kommet inden for landets grænser. Coronavirus smitter mellem mennesker nøjagtig som influenza gør, det vil sige ved nys og host samt ved direkte kontakt. Det betyder også, at man skal opføre sig nogenlunde på samme måde. Undgå at være for tæt på mennesker, der nyser og hoster, samt sørge for en god håndhygiejne. Som altid er ældre og svagelige særligt udsatte, mens børn ikke ser ud til i særlig grad at blive ramt. Selvfølgelig er det angstprovokerende, når vi i en globaliseret og rejselysten verden rammes af en virus, der indtil videre ingen vaccine er imod. Men alt tyder på, at denne virus er relativt harmløs, og udviklingen i Kina er sådan, at antallet af nye smittede har været faldende siden januar. Faldet er kommet, efter den kinesiske stat i begyndelsen groft undertrykte redelige lægers opråb om et problem, men efter man opgav at lyve herom, ser det ud til, at man er ved at få styr på situationen. I et åbent og oplyst samfund som det danske, er vi heldigvis fri for den slags mummespil.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce