Annonce
Varde

Tistrup Vandværk henter ikke tankbiler: Vi kan trygt drikke vandet

Forbrugere, der får vand fra Tistrup Vandværk, kan trygt drikke vandet ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Tistrup Vandværk maner rygter om tankbiler med rent drikkevand i jorden. Vandværket henholder sig til Styrelsen for Patientssikkerhed.
Annonce

Tistrup: Tistrup Vandværk er et af 12 vandværker i Danmark, som mod EU's drikkevandsdirektiv af de danske myndigheder har fået en dispensation til at levere drikkevand med sprøjtegifte over grænseværdien.

Der er tale om nedbrydningsstoffet NN-dimethylsulfamid (DMS), som er fra sprøjtegiften tolylfluanid. En sprøjtegift og et svampemiddel brugt på blandt andet jordbær og frugttræer, og som blev trukket fra det danske marked i 2007.

Det blev konstateret i november 2018. Grænseværdien er 0,1 mikrogram per liter, men i Tistrup er der 0,13. Tistrup Vandværk har fået en dispensation til at levere drikkevand op til 0,2 mikrogram per liter ifølge formanden for Tistrup Vandværk Knud Teglgaard.

- Jeg vil gerne berolige borgerne. Vi kan trygt drikke vandet, siger Knud Teglgaard, som gerne vil mane rygter om tankbiler med vand i jorden.

Det har så absolut intet på sig.

Annonce

Miljøstyrelsen

Knud Teglgaard henholder sig til Miljøstyrelsen, som skriver:

Der er foretaget en vurdering af Styrelsen for Patientsikkerhed af hvert enkelt stof, så der har ikke været en sundhedsrisiko ved at sende vandet til forbrugerne. Der kan ikke gives en dispensation, hvis der er en risiko for menneskers sundhed, så det er sundhedsmyndighedernes vurdering, at der ikke er nogen danskere, der skal frygte for at have drukket vand fra hanen.

Sideløbende arbejder Tistrup Vandværk på at finde en varig løsning, så de cirka 770 forbrugere kan få drikkevand uden spor af sprøjtegifte.


Det er sundhedsmyndighedernes vurdering, at der ikke er nogen danskere, der skal frygte for at have drukket vand fra hanen.

Miljøstyrelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Annonce