Annonce
forside

Tistrup-virksomhed får søsterselskab i Polen - for at være i hjertet af europæisk møbelmekka

Michael Bayer Thomsen, administrerende direktør i Letbæk Plast, har for alvor fået vendt udviklingen i Tistrups gamle plastvirksomhed. Væksten ligger i to-cifrede procenter, Letbæk har netop opkøbt kollega i Lønborg - og så er der en søsterfabrik undervejs i Polen. Foto: Chresten Bergh

Holdingselskabet bag Letbæk Plast i Tistrup har oprettet søstervirksomhed i Polen. Ikke så meget på grund af lav løn - men for at være med, hvor tingene sker.

Tistrup: Europas møbelmekka er i Polen, og for at være med dér, har Letbæk Holding, ejerselskabet bag Letbæk Plast i Tistrup, oprettet afdeling i Poznan og begynder produktion til april.

- Langt den største del af de møbler, der produceres i Europa i dag, bliver produceret i Polen. Polen er centrum for designmøbler i Europa, så hvis du ikke er lokal i Polen, og kan levere til de andre møbelproducenter fra dag til dag, så har du ingen berettigelse, siger Michael Bayer Thomsen, administrerende direktør i Letbæk Plast.

Han har en fortid i møbelbranchen, og det er den erfaring, der ligger bag den ny fabrik i Poznan, der begynder at producere til april.

Fabrikken i Polen skal producere skaller i plast til designstole. Forventningen er 50 medarbejdere, når det hele kører.

Annonce

Letbæk Plast

Letbæk Plast i Tistrup producerer blandt andet vinduesprofiler kabelbeskyttelser og artikler til landbrug. Produktionen i Tistrup er i høj grad genanvendelse.Plast-Profiler i Lønborg, producerer mindre, tekniske profiler.

Virksomheden har syv medarbejdere - der flytter med til Tistrup. Dermed når Letbæk Plast i Tistrup op på 47 medarbejdere

Letbæk Plast omsatte i 2018 for 70 millioner kroner. Budgettet for 2018 lyder på 80 millioner kroner.

I 2017 var væksten på 20 procent, i 2018 11 procent, og i år ventes også to-cifret vækst i procenter.

Opkøb til Tistrup

I Tistrup bliver der i løbet af i år et tilsvarende antal medarbejdere, efter at Letbæk Plast per februar realiserer et opkøb af virksomheden Plast-Profilen i Lønborg ved Tarm.

- Vi bevarer arbejdspladserne, som flytter til Tistrup i løbet af 2019, og vi glæder os til at tage imod de nye kolleger, siger Michael Bayer Thomsen.

Letbæk Plast producerer plastprofiler til bygge-anlæg og industri. Plast-Profilen producerer mindre, tekniske profiler, og supplerer dermed Letbæks sortiment.

Plast-Profilen har syv medarbejdere, der alle bliver overført til Tistrup.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce